Små og store kommuner har samme ansvar for at sikre, at inventaret i deres skoler ikke er produceret med børnearbejde. Ifølge formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen, er det et skråplan at gøre forskel på små og store virksomheders ansvar for krænkelser af menneskerettighederne. 

Filosofien er, at stater har pligt til at beskytte menneskerettighederne, forklarer han, mens virksomheder, herunder kommuner, har pligt til at respektere rettighederne. 

Den tidligere direktør for Novo Nordisk er i færd med en lille fem minutters privat forelæsning. Ikke på en belærende facon, men Mads Øvlisen har tydeligvis så meget på hjerte, at sætningerne flyder i en rivende ordstrøm.

”Og nu kommer så, hvorfor det her er så relevant,” siger han og studerer kort, om den enlige lytter er med.

”Det betyder, at virksomheder har en forpligtelse til med den nødvendige omhu at se på, om der er risiko for, at menneskerettigheder krænkes i for eksempel deres leverandørkæde.”

Fra Morsø til Bangalore

Pointen bag ordene er ikke helt hans. Foregangsmanden er Harvard-professor og FN’s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv, John Ruggie. Men ifølge 70-årige Mads Øvlisen bør danske kommuner, store som små, tilegne sig ordene.

”Det kan godt være, at du kan stille mindre krav til den lille virksomhed. Så ansvarsbedømmelsen kan godt være anderledes, men som udgangspunkt må ansvaret være det samme,” lyder vurderingen fra Mads Øvlisen, der siden 2006 har været medlem af FN’s Global Compact Board efter opfordring fra FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan.

Han foregiver ikke, at opgaven er nem at gå til for særligt de små kommuner.

”Hvis man sidder alene på Morsø og kigger ud på Limfjorden og spekulerer på, hvad der mon sker i Bangalore, så kan det altså godt være svært at komme videre.”

Derfor forstår Mads Øvlisen ikke, hvorfor kommunerne ikke udviser større interesse for at etablere samarbejder om social ansvarlighed, herunder etiske indkøb. Enten på tværs af geografi eller eksempelvis ved at lave fælles rammeaftaler om produkter til brug ved indkøb. Samspil om kommunernes samfundsansvar er generelt en mangelvare.

”Der er masser af gode enkeltinitiativer, og man må ikke få det indtryk, at der ikke er kommuner, der beskæftiger sig med det her, men når man ser på overordnet politik og handlesæt, som trækker i samme retning, så er det svært at finde.”

Årlig rapportering

Samtidig mener han, at kommunerne burde rapportere åbent og offentligt om deres arbejde med social ansvarlighed, på samme måde som de cirka 1100 største danske virksomheder redegør for deres samfundsansvar i deres årsregnskaber.

”Det er indbegrebet af ikke bare social ansvarlighed, men også ordentlig ledelse, at man har en åben og ærlig dialog med sine interessenter. Det, synes jeg også burde være indlysende for en kommune, al den stund at dens ledelse er politisk valgt, og det er da i hvert fald resultatet af en eller anden form for dialog.”

Gevinsten er øget borgertillid, nemmere rekruttering af medarbejdere og større medarbejderloyalitet.

Egentlige råd vil han ikke give. Et enkelt ønske bliver det dog til. 

”Det ville være alt for arrogant af mig at sidde og give råd, men jeg vil bare håbe, at de ildsjæle, der også er i kommunerne, holder dampen oppe.”