11.000 ikke-registrerede bygninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Det er, hvad Odense Kommune har opdaget i løbet af de sidste fem år, hvor kommunen har arbejdet intenst med at geokode alle bygninger. Det fortæller Lee Pointing, kontorchef i geodata i Odense.

- I det øjeblik vi gik i gang med at geokode, opdagede vi alle de fejl og mangler, der er i registrenes data. Vi havde 11.000 bygninger, der ikke var registreret i BBR – mange af dem var småhuse, som folk har i baghaverne, men der var også 5.500 bygninger på over 25 kvadratmeter, som ikke var registreret, fortæller han.

I praksis betyder geokodning, at man kobler bygningsidentifikationen i BBR, som rummer informationer om areal, beliggenhed, anvendelse og vand- og afløbsforhold, med den tilsvarende bygningspolygon i et teknisk kort. Når informationerne er kørt ind på et kort på google maps, kan kommunen nemt få overblik over, hvor mange bygninger der eksempelvis er opvarmet med oliefyr eller hvordan terrænet omkring værdifulde bygninger ser ud i forhold til klimaudfordringer.

Ikke store skattefordele
Derudover hjælper et opdateret bygningsoverblik til, at der bliver udbetalt og opkrævet korrekt boligstøtte og ejendomsskatter.

Dog er der rent skattemæssigt ikke meget at komme efter, vurderer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, da 'de skattemæssigt mest interessante bygninger stort set altid er med i BBR' og at 'de uregistrerede bygninger man opdager ved geokodning primært er småbygninger, landbrugs- eller erhvervsbygninger, som der ikke betales ejendomsværdiskat af og som myndighederne af samme grund ikke har haft den helt store registreringsinteresse i'. Det skriver ministeriet til dk-teknik.

To ud af tre geokoder
Odense Kommune er ikke ene om at prioritere den nye form for datakobling. Ifølge nye beregninger fra foreningen FOTdanmark, der arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af landet på tværs af kommuner og stat, er omkring halvdelen af de bygninger, der er registreret i BBR i dag, geokodet.

En ny opgørelse fra FOTdanmark viser også, at omkring totredjedele af kommunerne er i gang – heraf er en håndfuld helt færdige – med at geokode bygninger, mens den resterende tredjedel endnu ikke er startet.

Ifølge sekretariatsleder Thomas W. Møller er det en generel tendens, at kommunerne i arbejdet med geokodning opdager bygninger, som aldrig har været registreret i BBR. Han peger på, at en af fordele ved at få alle kommunerne til at geokode bygninger er bedre ejendomsvurderinger.

- Med geokodede bygninger i alle kommuner vil der være mulighed for fremadrettet at lave ejendomsvurderinger på et mere ensartet og sikkert grundlag på tværs af landet, siger han.

Sikre data til klimatilpasningsplaner
Da der ikke er nogen lovgivning på området, står det kommunerne frit for, om de vil kaste sig ud i geokodning. Og det kræver da også lidt ressourcer, fortæller Lee Pointing fra Odense, der vurderer, at arbejdet har kostet kommunen fire mandeår i alt henover de sidste fem år.

Men ifølge Lee Pointing ligger der flere incitamenter i at geokode – blandt andet det, at det bliver lettere at udarbejde klimatilpasningsplaner.

- Vi leverer al grunddata til de beregninger, der bliver foretaget i forbindelse med klimatilpasningsplanerne, og her er der primært to ting at tage højde for: terrænet og en kortlægning af de særlige værdier i de bygninger, der bliver truet af vejrforholdene. Og her hjælper en kobling af register og geografi os med at få et hurtigt overblik over hvilke bygninger, vi skal tage særligt hensyn til, siger han.