Gentoftes hjemmeside kåret som Bedst på Nettet
Gentoftes hjemmeside kåret som Bedst på Nettet
Det er både let og praktisk, hvis en borger selv kan finde hjælp og oplysninger på sin kommunes hjemmeside. Men spørgsmålet er, om det er til at finde rundt. Her er det samlede billede, at kommunerne er blevet rigtig dygtige til at lave brugervenlige hjemmesider. Bedre end de øvrige offentlige myndigheder og institutioner, fastslog IT- og Telestyrelsen under uddelingen af sin årlige ’Bedst på Nettet’-pris. Her blev 90 procent af kommunerne tildelt fire eller fem såkaldte netkroner for deres hjemmesider, og de klarer sig dermed bedre end resten af det offentlige Danmark.
”Det er et flot resultat, som viser, at kommunerne er seriøse omkring deres hjemmesider. De flotte resultater understreger, at kommunerne også i den digitale verden tager klart ansvar for at sikre borgerne en god service,” siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
I alt 650 institutioner og portaler har deltaget i Bedst på Nettet 2009, hvor der uddeltes priser inden for 7 forskellige kategorier. Inden for regional og kommunal forvaltning blev vinderen i år Gentofte Kommune. De øvrige nominerede kommuner var Odder, Gladsaxe og Vejen.
Den overordnede målsætning er, at det offentlige Danmark skal blive bedre til at styrke den digitale kommunikation, så der kan frigøres ressourcer til andre formål og opnås fuld digital kommunikation mellem kommune og borger senest i 2012.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.