Kommunerne kan bare se til, mens deres lån i schweizerfranc bliver dyrere og dyrere. Sidste år viste en undersøgelse fra Kommunen, at 33 kommuner havde lån for 2,9 milliarder kroner i schweizerfranc ved udgangen af 2009. I dag skylder de en halv milliard kroner mere, medmindre de har omlagt lånet med tab eller afdraget gælden. Det viser en beregning af stigningen i den gennemsnitlige månedskurs på schweizerfranc fra december 2009 til 2010, der i alt er steget 17 procent. Sidste år sluttede dagskursen helt oppe på 597,6.

Det har dog ikke fået Faxe og Hvidovre til at ryste på hænderne, selv om de begge ville genoverveje deres lån, hvis kursen nåede op på henholdsvis 570 og 580. Ved udgangen af 2009 havde Hvidovre lån for 245 millioner kroner.

”Vi har regnet på det, og med den nuværende kurs ligger vi på en rente, der er lidt over fire procent. Det er selvfølgelig højt og utilfredsstillende, men vi mener, at vi er nødt til at ride stormen af, fordi det vil være for dyrt at indfri det,” forklarer Gert Nelth, direktør for centralforvaltningen i Hvidovre.

Stærkt bekymrende

Han slår fast, at lånet stadig har været en fortjeneste for kommunen, og at kursen eksempelvis skal lægge sig på kurs 600 helt frem til år 2016, før det hele er sat over styr. Og det forventer kommunen ikke. Men hver dag bliver der fulgt med i kursudviklingen, og panderynkerne har været fremme.
”Det er selvfølgelig stærkt bekymrende at se, hvordan schweizerfrancen stiger i den her tid, men det vil være forkert at postulere, at lånet er dårligt. Det må tiden vise,” siger Gert Nelth, der pointerer, at lånet løber frem til 2019.

Faxe har et lån på omkring 50 millioner, men også her vurderer man foreløbig, at det er smartest at blive i ­lånet.

”Vi har haft schweizerfrancens kursudvikling til politisk behandling siden, og der har man sat to grænser. En øvre grænse på 610, og en nedre grænse på 535, før vi reagerer,” forklarer økonomichef Carsten Christensen.

En tredjedel af lånet skal indfries, hvis kursen når en af de to grænser.

Skynd jer ud

Danske virksomheder lider også under kursstigningen. Sidste år reducerede de deres lån i schweizerfranc fra 70 til cirka 40 milliarder kroner med store milliardtab til følge, skriver Jyllands-Posten.

Associeret professor i international finansiering, Tom Aabo, mener, at kommuner med lån i schweizerfranc lige så godt kan skille sig af med dem nu.

”Rent risikomæssigt er det lige så slemt at være i den her situation, som det var for et år siden. Derfor må kommunerne bare ud af det her,” siger han, og fortsætter:

”Det kan godt være, at de kommer til at stå i en situation, hvor de får tabet og ikke scorer gevinsten, hvis kursen på schweizerfranc falder, men det kan så sandelig også være, at de står i en situation, hvor de efter at være blevet slået på den ene kind også bliver slået på den anden kind,” siger Tom Aabo.
Hvidovre vurderer, at den aktuelle uro omkring euroen vil lægge sig, og at det kun er et spørgsmål om, hvornår det sker.

”Og det vil formentlig medføre markante fald i kursen på schweizerfranc, og så har vi igen et godt lån,” siger Gert Nelth.