Går eller kører du rundt i Odense med din smartphone i lommen, vil din færden med stor sandsynlighed blive opfanget af en af byens 10 såkaldte wifi-sniffere. De er sat op af aktieselskabet Geo Fyn, som er ejet af de ti fynske kommuner og bevilger penge til innovative løsninger til kommunerne.

– Vi er sat i verden for at lave innovative dataprojekter på tværs af kommunegrænserne og på tværs af forvaltningerne i kommunerne, fortæller projektchef i Geo Fyn Jesper Gaardboe Jensen.

Dataprojekterne eller smart city-løsningerne, som de ofte betegnes, skal gøre kommunerne klogere på deres borgeres bevægemønstre og på den måde give kommunerne mulighed for at indrette byen derefter. At kommunerne er gået sammen, har ifølge Jesper Gaardboe Jensen allerede sparet de fynske kommuner for en halv million kroner i indkøb.

– Vi har ikke råd til at gøre tingene hver for sig. Vi tror på, at fælles drift, fælles indkøb og fælles udvikling giver mening, for når to kommuner først har udviklet en løsning, kan de dele den viden med de andre, siger projektchefen, der i starten af november var til konferencen Kortdage i Aarhus for at fortælle om Geo Fyns Dataportal, hvor en stor del af informationerne vil blive gjort frit tilgængelige.

Tvivl om wifi-sniffere

Men vejen ind i fremtiden kan vise sig snørklet for de danske kommuner. I 2014 var der således uvished om, hvorvidt de wifi-sniffere, som Geo Fyn og flere andre kommuner, herunder Aarhus og København, har opsat langs veje for at tælle trafikken, var i strid med lovgivningen. De sporer nemlig folks smartphones og kan på den måde identificere enkeltpersoner uden samtykke, som det ellers kræves i cookie-bekendtgørelsen. Men i 2015 kendte Erhvervsstyrelsen den løsning, som den nordjyske virksomhed Blip Systems har udviklet, og som bruger samme teknologi som Geo Fyns wifi-sniffere, lovlig. Løsningen sørger nemlig for en gang i døgnet at sløre de såkaldte MAC-adresser, som smartphonen udsender, og som er det, der gør det muligt at spore enkeltpersoner.

Men selvom løsningen er kendt lovlig i Danmark, er en af landets førende forskere på området, lektor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet Martin Brynskov, ikke sikker på, at den kendelse også ville holde i EU.

– Så kommunerne står i et dilemma mellem at kunne gøre nogle ting, der er helt vildt praktiske, og på den anden side at skulle undgå at komme i karambolage med grundlæggende rettigheder, siger han.

Sporer Harry Potter-fans

I den mere uskyldige afdeling har Geo Fyn indkøbt 30 GPS’er, som kommunerne kan låne til forskellige formål. Odense Bibliotek har for eksempel brugt dem til at finde ud af, hvilke aktiviteter folk besøgte under den årlige Harry Potter-festival, mens Svendborg Kommune for tiden har givet GPS’erne til 30 skolebørn for på den måde at kunne indrette byrummet efter børnenes bevægemønstre.

Men de fynske kommuner kan også selv komme med forslag, som de kan søge om penge og ressourcer til hos Geo Fyn. Ansøgningskravet giver ifølge Jesper Gaardboe Jensen mere konkrete ideer, der er drevet af et behov fremfor af teknologi.

– Når kommunerne søger hos os, har de en udfordring, som de gerne vil have løst, og de har også en idé til det. Det er ikke bare, at det kunne være sjovt at arbejde med droner, siger han.

Da alle landets kommuner i 2014 blev spurgt, hvorfor de bruger smart city-initiativer, var den mest udbredte forklaring, at det var for at forbedre klima og miljø, men også fremme af erhvervslivet og bedre livskvalitet for borgerne blev fremhævet. :