- Jeg har været i skoven højst én gang i løbet af de sidste ti år, selvom skoven kun ligger et par hundrede meter væk.

Sådan fortæller en forælder, der har deltaget i Red Barnets naturaktiviteter for udsatte borgere. Det er nemlig ikke lige så let at tage på udflugt i den nærliggende skov, hvis man i øvrigt kæmper med at forstå brevet fra kommunen og har svært ved at overskue selv dagligdags gøremål.

- Når du sidder i en lejlighed i et tætbebygget boligområde, ikke har nogen bil, måske har 3-4 børn og i øvrigt er sårbar og udsat, er en skovtur ikke det første, man ser for sig,” siger naturvejleder hos Red Barnet, Morten Kjelmann. 

Ikke en nem opgave
Men nu skal flere udsatte familier ud i den grønne herlighed, der i mange almene boligområder ligger blot et stenkast væk. For der er gode erfaringer med at bruge naturen som løftestang for mere trivsel og stærkere relationer. Det viser resultater fra Red Barnets  pilotprojekt: ‘Ud af boligblokken - ind i naturen’.

- Der skal ellers meget til for, at de her mennesker rækker ud efter tilbud. Det er ikke nogen nem opgave, men det er sket her. Familierne løftes ud af isolationen, og efter de har været med på turene, tager de også imod andre tilbud fra de boligsociale medarbejdere, siger Morten Kjelmann.

Derfor ruller Red Barnet nu 10 nye ‘naturklubber’ ud rundt om i landet. Aktiviteterne har fået 10 millioner kroner i ryggen fra fonde og bidragsydere, og både antallet af klubber og hyppigheden af aktiviteter skal op.

Turene i det grønne, hvor man fisker, klatrer i træer og laver mad over bål sammen med frivillige fra Red Barnet, styrker de ofte sårbare familier, hvoraf nogle er traumatiserede. Sproget stimuleres, de får succesoplevelser, når de fanger en fisk eller kommer op i toppen af et træ, og de bliver rustet til socialt samvær. I rapporten hedder det, at deltagerne opnår ‘resiliensfremmende kompetencer’.

- Det handler om robusthed og modstandskraft. Vi kan se, at de her mennesker, og særligt børnene, skaber relationer på tværs. De mødes uden for klubbens sfære, begynder at lege og ses privat. Det er en kæmpestor sidegevinst, som vi går hårdt efter, og vi ser frem til at komme ind i flere boligområder i Danmark nu, siger Morten Kjelmann.   

Sammen med danske børn
En af dem, der deltager i naturaktiviteterne med sine børn, er syriske Khawla Ajaj, der bor i Æblehaven i Roskilde. Hun og hendes familie kom til Danmark i 2015. Hendes danske er ikke godt nok endnu til et interview, men via tolk og boligsocial medarbejder Wafia Khatip fortæller hun beredvilligt om turene til Hyrdehøjskoven og Boserupskoven.

- Vi laver bål, bager boller, spiller bold og forskellige andre ting. Den suppe, vi laver over bål, smager virkelig godt. Vi har det sjovt og hyggeligt sammen. Jeg er meget social og kan rigtig godt lide fællesskabet, siger Khawla Ajaj.

Det er især for børnenes skyld, hun deltager, siger hun. For Maya på 12 og hendes to brødre Mouhannad (10) og Yousef (8) skal være sammen med danske børn, mener Khawla.

- Mine børn bor i Danmark, og derfor skal de lege med danske børn og være sociale med dem. Selvfølgelig skal de det. Det er ikke nok at gå i skole. Det er godt også at have venner uden for skolen.

Khawlas datter Maya på 12 år fortæller lidt genert, at hun godt nok kommer til at lugte af bål og er træt bagefter, men at hun godt kan lide turene.

- Jeg møder venner, og vi kan snakke sammen. Vi spiller, laver mad og har det hyggeligt sammen, siger hun. 

Får mod på mere
Naturklubberne sætter generelt skub i engagementet i boligområdet. Det siger Zübeyde Tamer, boligsocial medarbejder i Æblehaven.

- Vores oplevelse er, at deltagerne får mod på mere. De begynder at søge bibliotekscafeen for at komme og snakke, og de spørger selv efter særlige aktiviteter.

Zübeyde Tamer deltager selv i naturklubbens aktiviteter ind imellem. Begejstringen hos deltagerne har gjort indtryk på hende.

- Det at de frivillige er med, fordi de har lyst, og ikke tager penge for deres arbejde, skaber stor glæde. Det giver virkelig et rygstød, at der er nogle - også uden for familien - der gerne vil en, siger hun.

Hun peger på, at især børnene har gavn af turene.

- Når børn og unge føler sig set og får kontakt til nogle, der tror på dem, får de mod på mere. De kan tage naturoplevelserne med sig i skolen. De kan fortælle, at de har fanget en fisk i weekenden eller har været i Lejre Forsøgscenter, og så er de med i fællesskabet på en anden måde. Det er små succesoplevelser, men tilsammen skaber de en flig af noget, der styrker dem på lang sigt, det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Zübeyde Tamer, der er uddannet pædagog.  

Diffust område at undersøge
Erfaringerne hos de involverede er altså positive. Forskningsmæssigt er der dog ikke belæg for at sige, at naturaktiviteter kan bruges som social løftestang i socialt arbejde, der ledes af frivillige. Det siger Niels Ejbye-Ernst, forsker ved Københavns Universitet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Han har evalueret flere sociale indsatser baseret på naturaktiviteter.

- Det er et diffust område at skulle undersøge videnskabeligt. De frivillige er der med vidt forskellige intentioner, og aktiviteterne svinger, så det er svært at måle på. Men de familier, der deltager, får positive erfaringer, de kan bære videre. De oplever at blive accepteret af andre. I evalueringerne er der flere, der hæfter sig ved, at: ‘Hold da op, der er nogle, der bruger deres tid sammen med os’, siger Niels Ejbye-Ernst.

Han peger også på, at naturaktiviteterne skaber en ligeværdsfølelse med andre børn.

- Jeg har oplevet børn, som aldrig har set en myretue eller Vesterhavet, selvom de bor lige ved siden af. Socialt udsatte kommer ikke meget i naturen, det ved vi. Men er man helt afskåret fra den slags erfaringer, så er man udenfor. Med naturklubberne får børnene en indgang og kan tale med i skolen på lige fod med andre. Det er vigtigt, siger han.

Det oplevede Maya en dag, hvor klassen var på tur til Boserupskoven.

- Hun kunne genkende stedet og fortælle, at hun havde været der før, og hvad hun havde lavet. Det var noget særligt, hun havde oplevet, siger Khawla Ajaj. 

Dæmmer op for parallelsamfund
Red Barnet skeler både til geografisk spredning og til ghettolisten, når man skal vælge, hvor de nye naturklubber skal ligge. Morten Kjelmann mener, at klubberne giver nogle af de effekter, politikerne efterspørger, når de laver ghettoplaner.

- Jeg har været naturvejleder i 25 år og været med til mange indsatser rundt omkring. Det her bryder isolation og er dermed med til at dæmme op for problemer med parallelsamfund. Det handler om at finde fælles ståsteder. Det lyder måske vagt for nogle, men det virker, siger han.

Naturklubberne bringer også det danske sprog i spil. Her kommer man naturligt i snak med danskere, siger Khawla Ajaj. For hende er det afgørende at få lært dansk.

- Sproget er nøglen. Hvis jeg lærer det, så kan jeg alt, siger hun.

En anden kæphest for Khawla er udeliv. Da familien boede i Syrien, kørte de ofte langt for at komme til stranden, fortæller hun, og hun bryder sig ikke om, at hendes børn sidder for meget inde i lejligheden.

- De vil gerne sidde og se iPad. Det bliver kedeligt, og det er ikke godt. De må kun se en halv time, så skal de ud, siger hun og roser også de frivillige, som hun oplever som meget imødekommende.

- De er så glade. Det er en rar følelse, at de vil gøre noget for os. Vi er som en familie, når vi er afsted. Turene gør mine børn mere åbne og stærke.