Frivillige er flødeskum – men ikke lutter lagkage
Frivillige er flødeskum – men ikke lutter lagkage
På Paarup Skole i Odense hjælper en pensioneret laborant til i fysiktimerne, og der er pensionister, der giver en hjælpende hånd i idræt eller i en læsekrog. Frivillige er i høj kurs for kommunale arbejdspladser, fordi de bidrager med ægte engagement, nye ideer og forbedrer servicen for borgerne.
Men det er langtfra gratis at samarbejde med frivillige, for selvom de ikke koster lønkroner, koster det tid at opsøge, koordinere og motivere frivillige, og oveni hatten kommer en ekstra ledelsesudfordring.
En ny rundspørge blandt ledere af kommunale institutioner foretaget af forskere fra Syddansk Universitet viser, at stemningen overfor inddragelsen af frivillige på skoler, daginstitutioner, ældrecentre, biblioteker og andre kommunale arbejdspladser generelt er positiv.
Men undersøgelsen viser også, at det ikke er helt gnidningsfrit at samarbejde med frivillige. Det er især tid og ressourcer, som lederne peger på som udfordringen ved at inddrage frivillige.
”Ressourcer er simpelthen nødvendige, for at det bliver frugtbart for alle parter. Det skal også give mening for den frivillige, og man skal sikre sig, at man i organisationen har en velvillighed i forhold til at arbejde med frivillige.”
Det genkender Tina Skel–gaard, der er skoleleder på Paarup Skole. De har opbygget et korps på 10 seniorer, der frivilligt giver en ekstra støtte i undervisningen.
Det frivillige korps koordineres af en tidligere ansat, der nu er pensioneret og arbejder med skolens frivillige. Frivilligt.
- Det er jo nærmest et fuldtidsarbejde for hende at holde kontakten med de frivillige og koordinere dem, fortæller Tina Skelgaard, der ser det som en kæmpe gevinst for skolen at inddrage frivillige pensionister i undervisningen. Men uden en koordinator ville det være svært at realisere inddragelsen af de frivillige pensionister.
- Ressourcer er simpelthen nødvendige, for at det bliver frugtbart for alle parter. Det skal også give mening for den frivillige, og man skal sikre sig, at man i organisationen har en velvillighed i forhold til at arbejde med frivillige, siger Tina Skelgaard, der understreger, at inddragelsen af frivillige forudsætter, at læreren er indstillet på de forpligtelser, der følger med. Og det kræver et godt match mellem lærer og frivillig, så det giver et frugtbart udbytte for alle parter - ikke mindst eleverne.
Tager de vores job?
Når en frivillig bliver integreret på en arbejdsplads, kan det skabe usikkerhed blandt de fastansatte. Den frivillige har høj faglighed og løser en opgave, der giver værdi for borgeren, og skal samtidig ikke have løn. I rundspørgen foretaget af Syddansk Universitet blandt kommunale ledere peger flere på, at hensynet til de fastansatte også kan være en udfordring.
Det har Jens Winther Bang Petersen, der er publikums- og hovedbibliotekschef i Odense Kommune, oplevet.
- Der var en bekymring blandt de fastansatte i forhold til, om de frivillige ville tage deres opgaver. De gav heldigvis udtryk for bekymringen, så vi kunne reagere på det og fra ledelsen pointere, at det handler om det ekstra og det, vi ellers ikke ville udføre, fortæller Jens Winther Bang Petersen, der samarbejder med frivillige i korte perioder for eksempel under festivaler eller i længerevarende relationer i forbindelse med eksempelvis lektiecafeer.
Han kan mærke, at inddragelsen af frivillige ændrer hans ledelsesmæssige rolle over for de fastansatte.
- Økonomien i kommunerne er jo af sådan en karakter, at de tænker: Bliver mit job sparet væk, fordi der er kommet en frivillig? Man kan jo godt forstå, at den tanke opstår, og det bliver vi nødt at håndtere, siger Jens Winther Bang Petersen.
To modstridende ledelsestendenser
Dorte Nørregaard er udviklingsleder og rådgiver hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde, og hun rådgiver og underviser blandt andre kommunale ledere om frivillighed. Hun genkender de udfordringer, som lederne ridser op, og hun peger på, at mange ledere ikke er godt nok rustet til at inddrage frivillige.
- Der er rigtig mange gode eksempler. Men over en bred kam er man ikke rigtig klar til det, siger hun og peger på, at tidens to helt store trends i kommunerne modarbejder hinanden.
- Den ene er New Public Management, der handler om excel-ark og styring og om at præcisere og dokumentere. Og den anden er hele samskabelsesdagsordenen, som handler om at inddrage og skabe social innovation. De to er hele tiden modstridende, og det gør det enormt svært for kommunale ledere, siger Dorte Nørregaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.