Et nyt kuld af frikommuner er på vej. Ordningen skal give endnu videre rammer til kommunerne, der samtidig forpligtes til at samarbejde om ansøgningerne. Sådan lyder ambitionerne fra indenrigsminister Karen Ellemann, der i midten af januar annoncerede 5-7 nye frikommuneforsøg, der skal løbe frem til 2019. Og både frihed og samarbejde er blandt de væsentligste nøgleord, når man spørger de nuværende frikommuner, hvad man kan lære af deres enkelte tiltag og overordnede oplevelse af forsøgsordningen. Lige nu er de oprindelige 9 frikommuner nemlig i gang med at evaluere forsøget, og erfaringerne er meget forskellige fra kommune til kommune.

Fra parykker til planlov

I Viborg har frikommuneforsøget stået på tre ben under overskrifterne ‘Nye veje til vækst’, ‘Styrket medborgerskab’ og ‘Øget rum for politisk ledelse’. Forsøget har indeholdt alt fra undtagelse fra planlovens bestemmelser til ændrede indkøb af parykker til hårløse. Og trods de meget forskelligartede indsatsområder mener udviklingskonsulent Martin Olesen overordnet set, at der er kommet meget positivt ud af projektet.

- Noget af det, der har givet effekt, er, at dem, der sidder på fagområderne, har fået løftet kasketten og set tingene på en anden måde. Der har før været en tendens til at se begrænsninger, men vi har vendt det og set på mulighederne og fokuseret mere på borgernes og virksomhedernes behov, siger han og fremhæver særlig beskæftigelsesområdet som det sted, hvor kommunen har rykket sig mest.

Her har man blandt andet gennemført forsøg med en helhedsorienteret indsats på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet samt en mere overskuelig model for kontakt og aktivering.

- Frihedsgraderne til at organisere indsatsen anderledes og i højere grad bruge sund fornuft end kontrolskemaer og standarder har virkelig givet nogle resultater, siger Martin Olesen, der mener, at kommunen er sluppet fri af ‘plejers magt’.

En af nøglerne til det har været en fælles indsats i hele kommunen, som med politisk vilje og et ledelsesmæssigt fokus på at få det til at lykkes har gjort resultaterne mulige.

- Det kræver, der er ledere, som kender til de begrænsninger, der er i lovgivningen og den kommunale organisering, og kan holde gryden i kog, siger Martin Olesen.

Mindre bureaukrati

Politisk lederskab og engagement manglede der bestemt ikke i Odsherred Kommune, der forud for frikommuneforsøget brugte mange ressourcer på at få lavet 25 ansøgninger inddelt på forskellige temaer. Der var mange mennesker inde over. Både byrådet, udviklingskonsulenter og medarbejdere, fortæller direktionskonsulent Anette Sørensen.

- Men da svarene på forslagene kom tilbage fra ministerierne, var der ret få ting, vi fik lov at arbejde videre med, og derfor dalede energi-niveauet i forhold til frikommuneordningen også, siger hun.

Borgmester Thomas Adelskov (S) var ‘ualmindeligt meget skuffet’, mens viceborgmester Steen Egede Jensen (DF) kaldte ordningen for en ‘fis i en hornlygte’.

- Der har manglet sammenhæng mellem det, ministeren har meldt ud, og det der har kunnet lade sig gøre på de enkelte fagområder, og det frygter jeg kan komme til at ske igen, siger Anette Sørensen, der dog fortæller, at kommunen alligevel overvejer at ansøge om at komme med i den næste runde af forsøget. Men der skal være mere frihed og mindre bureaukrati, mener hun.

- Et af målene var, at det skulle være mindre bureaukratisk, men det synes jeg ikke, det er lykkedes med. Det blev ikke for alvor frit, som vi synes der var lagt op til fra ministerens side, siger hun.

Kulturrevolution

De lunkne erfaringer fra Odsherred står i skarp kontrast til indtrykket i Gentofte. Overordnet set, fortæller kommunaldirektør Frank E. Andersen, har kommunen fået rigtig meget ud af at være med. Det gælder alle aktører fra det politiske niveau til ledere og medarbejdere, fortæller han, for de har fået mulighed for at tænke endnu mere ud af boksen.

- Den store gevinst har været, at vi fokuserer endnu mere på, hvorhenne vi kan gøre det bedre for borgeren. I en tid, hvor vi skal skabe bedre velfærd med en strammere økonomisk ramme, så har det virkelig været godt for os og for den kultur, vi har, at fokusere på, hvad vi kan gøre for borgerne, siger han.

Det væsentligste spørgsmål, som kommunens ansatte har stillet sig selv, er, om det altid koster flere penge at gøre det bedre for borgeren, eller om der er steder, hvor man kan gøre noget, der måske i virkeligheden koster mindre.

- Det er en stor forandring. Vi er måske blevet for bureaukratiske i vores tilgang, og nu skal vi være mere innovative i forhold til, hvad der tjener borgeren bedst - og så bagefter vende os om og finde ud af, hvad der binder os og forhindrer os i at kunne gøre det, siger Frank E. Andersen.

Gentofte har gennemført en stor del af deres forsøg sammen med nabokommunen Gladsaxe, og i kraft af samarbejdet blev processen organiseret tydeligt og tidligt. En politisk referencegruppe på tværs suppleret af en administrativ styregruppe, der også sørgede for, at medarbejderne blev inddraget, har ifølge Frank E. Andersen spillet en stor rolle for de positive erfaringer.

- Medarbejderne var med til at sætte dagsordenen, så vi bandt hele organisationen op på det, når vi havde besluttet, at vi ville noget. Det synes jeg er en meget vigtig erfaring for os, siger kommunaldirektøren. Han er ikke i tvivl om, at kommunen helt generelt har fået en decideret kulturændring ud af at være frikommune.

- Det har hjulpet med til at fokusere meget mere på borgernes situation i stedet for først at kigge på, hvad loven siger, siger Frank E. Andersen, og den oplevelse deler Martin Olesen i Viborg Kommune.

- Det har været en øjenåbner for os at se, at der er mange områder, hvor det i virkeligheden ikke er de statslige regler, der er hindringen, men den måde, vi selv organiserer vores arbejde på, siger han. Og når begrænsninger er noget, man bilder sig selv ind, kræver det heller ikke nødvendigvis dispensationer og store omvæltninger at gøre en stor forskel for borgeren.

Prøveballon for reformer

Både på skoleområdet og i forhold til dagpenge har flere frikommuner oplevet at blive overhalet indenom af virkeligheden og ny statslig lovgivning. I både Viborg og Gentofte understøttede de statslige reformer delvis de projekter, der allerede var sat i værk som forsøgsordninger. Og netop samspillet mellem frikommuner og region og stat er der behov for at fokusere endnu mere på, mener Frank E. Andersen.

- Jeg ser store muligheder for, at vi i den offentlige sektor både på tværs af kommuner og vertikalt i systemet kan arbejde bedre sammen; at vi ikke står og tænker, hvad det er, staten har fundet på i denne her reform, mens staten tænker, hvorfor de ikke kommer ud af starthullerne i kommunerne, siger han.

Konkret forestiller han sig, at frikommunerne i langt højere grad kan være prøveballoner for lovgivning ved kommende reformer.

- Tænk, hvis beskæftigelsesreformen var blevet til i et samarbejde mellem ministeriet og et par kommuner. Så tror jeg, vi havde fået en bedre reform, der havde været nemmere at implementere, siger han, og understreger, at den tilgang i princippet sagtens kan rulles ud også til alle andre kommuner.

- Jeg håber meget, at det her i fremtiden ikke kræver frikommuneforsøg, men bliver en naturlig måde at arbejde på. Hvis vi er rigtig heldige, kan det føre til en anderledes samskabelse, end det vi har set. Det ligger et stykke ude i tiden, men det tror jeg faktisk godt man kan, siger Frank E. Andersen.