Fødevarefællesskaber, andelsbestyrelser, idrætsforeninger. Der er mange muligheder for at yde en indsats i fritiden. Ifølge en opgørelse fra Center for frivilligt socialt arbejde udførte 43 procent af danskerne frivilligt arbejde i 2010. Men er den store frivillige indsats en redning af kommunale budgetter eller udgør det en faldgrube, der kan betyde fyringer af fagpersonale og udnyttelse af de frivillige ildsjæle? Den problematik inviterede Nana Alsted, medejer af Ingerfair, til debat om på Agora.

Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea, tror på, at frivilligheden vil antage nye former i fremtiden.

”Det kunne være interessant at se videreudvikling af de norske modelkommuner, hvor både offentligt ansatte og borgerne inddrages som legitime samarbejdspartners i etableringen af nye lokale projekter,” skriver han på Agora.

Helle Gerber, leder af Frivilligcenter VSV, mener, at frivilligheden kommer til at spille en større rolle i fremtidens velfærdssamfund. Men der skal ske en ændring til i rammebetingelserne.

”Det kræver at det formaliserede samfund er villigt til at slække på krav og dokumentation, og i stedet basere udvikling og innovation på noget så basalt som tillid. Ligeledes kræves et konstruktivt samspil mellem borgere, frivillige, politikere, frivillige organisationer, embedsmænd og virksomheder, som kan udvikle fremtidens velfærdssamfund i fællesskab,” skriver hun i sit indlæg på Agora.

Spørgsmålet om, hvorvidt frivillighed overhovedet er et dækkende begreb, blev også diskuteret på Agora. Medstifter af Borgerlyst Nadja Pass skrev om hendes håb for de frivilliges fremtid:

”Om 10 år håber jeg virkelig ikke, det er nødvendigt at tale om 'frivillighed' som noget særligt, men at det i stedet vil være en helt naturlig og integreret del af enhver danskers liv. At alle hjælper, hvor de kan – og på den måde løbende er med til at skabe små positive forandringer i hverdagene omkring os.”