Fra et fysik- og kemilokale i Greve blev fremtidens folkeskole fremlagt 11. oktober. Mindre undervisning efter rigide formler og mere lokal frihed. Færre abstrakte læringsmål og mere læring gennem hænderne.

Med regeringens udspil og visioner rulles idéen om den stramt styrede folkeskole skabt af den nu ti år gamle folkeskolereform endeligt tilbage. En reform, der med sine mere end 4.000 mål og længere skoledage er blevet kaldt kuldsejlet, en død sild og en katastrofe af både politikere, skolelærere og eksperter. 

Undervejs har reformen været på noget af en slingrekurs. Ifølge flere forskere, der løbende har blandet sig i debatten, gik det for stærkt med for store forandringer, uden at opbakningen blev sikret. Politisk slog man et for stort brød op. 

Bag pulten på folkeskolen i Greve lyder det, at den nye folkeskole ikke i hast vil blive tvunget igennem. I stedet skal både kommuner og Christiansborg træde et skridt tilbage. Opbakningen skal på plads.

- For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer, siger Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister. 

Fejlen fra reformen

En af de forskere, der har kritiseret, at politikerne ville for meget på for kort tid, er Preben Kirkegaard, der er docent og ph.d. på Professionshøjskolen UCN. 

Han mener, at det er vigtigt, at man  i det fremtidige arbejde med at sætte folkeskolen fri tager ved lære af fejlene fra folkeskolereformen. Og det kræver, at man fra politisk side giver skolerne tid til at indrette sig lokalt uden for meget politisk indblanding.

Det er forudsætningerne også bedre for i dag end for ti år siden, siger han. 

- Folkeskolereformen manglede opbakning, og der kom et enormt modtryk blandt lærerne på grund af lockout i 2013, da man skulle levere flere gratis arbejdstimer og skulle forholde sig til en mere stramt styret folkeskole, siger han. 

- I dag er det godt, at man har sørget for at få alle aktørerne med modsat for ti år siden. Jeg synes, det er et godt udspil, som kan give mere levende og varierede skoledage for eleverne, siger han. 

På trods af gentagen kritik af reformen og forskningsresultater, der har vist, at de danske skoleelever ikke har rykket sig markant fagligt på grund af reformen, mener Preben Kirkegaard, at folkeskolen overordnet set er en succes. 

I hvert fald for størstedelen af eleverne. 

- For de fleste elever fungerer folkeskolen godt. Vi har elever, der er glade for at gå i skole. Man kan bare se under corona, hvor mange elever i gymnasiet der demonstrerede for at komme tilbage i skole. Det vidner jo, om skolegangen betyder noget for børnene. 

- At skolen har stået stille på faglige områder som blandt andet læsning har at gøre med, at skolen i modsætning til tidligere skal konkurrere med mange flere ting som iPads og sociale medier. Skolen er udfordret og skal levere noget andet for at skabe en levende skolegang og ikke en skolegang, der i for mange tilfælde kan være kedelig, siger han. 

Det er dog langtfra alle, der trives i skolen. Og i stigende grad er elever gået fra almenområdet til det specialiserede. En udvikling, som det nye udspil blandt andet vil løse med færre abstrakte mål, mere praktik og flere valgfag. 

- Jeg tror, at fokus på det mere praktiske kan forandre skolen for de elever. Og det er den helt store udfordring. Hvis man for alvor vil lykkes, skal der sættes ind helt fra dagtilbuddene og laves indsatser, for jo længere tid med mistrivsel, jo længere tid tager det at rette op. 

Pendulet svinger

Til Folketingets åbning var folkeskolen også et centralt element i statsministerens tale. Hun kritiserede særligt de mange mål, som både lærere og  elever indirekte er blevet viklet ind i. 

Fra talerstolen læste statsministeren op af et konkret mål om, at elever skal kunne vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv.

Et eksempel, der udløste grin i salen. 

Preben Kirkegaard er enig i, at man gik over stregen med at producere mål. Han mener derfor også, at det er godt, at man politisk set vil rydde op i junglen af mål, som har været svære for både lærere og skoler at gennemskue. Men det betyder ikke, at vi helt skal glemme, hvor nyttige mål er, og efterlade for meget ansvar på den enkelte lærer, siger han. 

- Der skal være noget at måle sig op på, ellers bliver det bare rent smageri, hvad der er god undervisning. Lærerne får et stort ansvar for at sikre sig, at eleverne er med. Det kræver, at man bliver skarp iagttager af sin egen undervisning. Sparring og feedback bliver meget vigtigt. For jeg kan godt blive bekymret for, om alle lærere kan vurdere, om alle elever i en klasse følger med. 

- Det hele kommer til at handle om at finde den rette balance på frisættelsen, så pendulet ikke svinger den helt modsatte vej igen om ti år, siger han. 

Folkeskolen dumper, hvis børnene dumper

I KL har man løbende råbt højt om, hvordan det specialiserede område tærer på økonomien til det almene område. Forinden regeringens udspil var KL også ude med beregninger, der viste, at hver fjerde krone til folkeskolen går til omkring seks procent af eleverne. 

En udvikling, som Thomas Gyldal Petersen (S), formand for Børne- og Undervisningsudvalget, kalder for en strukturel karrusel, som har kørt den forkerte vej i flere år og har betydet, at folkeskolen har mistet kvalitet og en del af evnen til at sikre en god skolegang til alle. 

Alligevel er der også grund til at være stolt af folkeskolen, mener han. 

- Folkeskolen står jo i en situation, hvor den på den ene side over de seneste ti år faktisk har leveret uforandrede resultater på trods af meget stor debat og diskussioner om folkeskolens grundlag og en reform, som ikke var populær alle steder.

- Men det er klart, at vi ikke kan være tilfredse med, at så mange elever i dag ikke kan finde plads i den danske folkeskole, og at mange elever, som gennemfører den danske folkeskole, gør det på et niveau, hvor de faktisk ikke kan bestå afgangsprøven. 

- Ingen børn kan reelt dumpe. For det er folkeskolen, der dumper, hvis et barn dumper, siger han. 

KL ser derfor et stort potentiale i regeringens udspil. For hvis man kan sætte den lokale folkeskole fri og gøre den mere praktisk, så vil den formentlig også kunne rumme flere elever.  Det kræver dog tid og tålmodighed, hvis det skal lykkes, lyder det. Og så skal de famøse læreplaner ikke dumpe ned i hovedet på lærerne fra et ministerium. 

- Det her kommer til at tage tid. Og Christiansborg må være tålmodig. Vi har sat en proces i værk nu, som fører til en langsom, en glidende, en løbende forandring mod en mere børnevenlig folkeskole, som kombinerer det boglige med det praktiske, som giver mere plads og rum for, at meget forskellige børn kan være i skolen, som forhåbentlig kommer til at fastholde flere ressourcer og faglighed. 

- Men hvis man bliver utålmodig, og reformen presses igennem, risikerer vi at stå samme sted, som man gjorde for ti år siden med en reform, som manglede legitimitet og opbakning, og det vil være en katastrofe, mener han.

Visioner i sparetider

Inden folkeskolens nye udspil har de fleste kommuner skullet spare. Flere steder har det ført til skolelukninger og store besparelser. Thomas Gyldal Petersen mener, at de nye initiativer har potentialet til at sænke presset på folkeskolens økonomi.

For hvis man i fremtiden får en skole, der kan rumme flere børn, slipper kommunerne for en større regning til specialiserede tilbud. 

- Men der er jo ingen tvivl om, at Folketinget er nødt til at tage finansiering af kommunernes opgaver alvorligt. Og det skal vi drøfte igen til foråret, når vi skal lave den nye økonomiaftale.

- Vi var ikke stolte eller imponerede af den aftale, vi fik lavet sidst. Det var det bedst mulige resultat. Men det er jo ikke det samme, som at vi har en oplevelse af, at de økonomiske muligheder er udtømt. Vi vil selvfølgelig arbejde videre for at øge finansieringen af de opgaver, vi har, fordi opgaven er vokset. 

Thomas Gyldal Petersen er bekymret for, at diskussionen om pres på velfærden vil vare hans og flere generationers tid.

- Vi vil ikke komme i den situation, hvor vi har en oplevelse af, at nu er der bare penge nok. Men når der aldrig er penge nok, så har man en stor forpligtelse til at se på, om man kan få mere ud af de penge, vi allerede har. Og det er jo noget, regeringen forsøger at gøre her.

Hvilken folkeskole ser vi om ti år, hvis udspillet bliver til virkelighed? 

- Nu har jeg været kommunalpolitiker i 26 år, og jeg kan ikke huske, at der har været så stærkt et fællesskab om skolen. Det får mig til at være større optimist, end jeg nogensinde har været før.

Samarbejdet har givet Thomas Gyldal Petersen en forventning om, at man kan lykkes med regeringens initiativer og skabe varige forandringer, så folkeskolen ikke ender, ligesom den gjorde efter reformen for ti år siden, siger han. 

- Så jeg forventer, at vi om ti år har en folkeskole, som har vendt bøtten i forhold til ikke at udelukke så mange børn fra at gå i den. At vi får en folkeskole, hvor der er plads til flere børn. Både de sårbare og de højt begavede, som i dag keder sig i skolen.