Fra collection til connection. Sådan kan fremtidens bibliotek beskrives, hvis man spørger en af arkitekterne bag Dokk1 i Aarhus. Biblioteket som ren bogopbevaring er for længst forældet. Nu og i fremtiden er biblioteket en platform til deling af viden. Ikke kun gennem bøger og medier, men gennem møder mellem mennesker, forklarer Trine Berthold, der er associate partner i arkitektvirksomheden SHL og en af arkitekterne bag Dokk1.

De seneste år har danske biblioteker udforsket deres rolle, eksperimenteret og søgt efter deres rette hylde i en verden, der bliver mere digital og flyder over af tilbud til den kulturhungrende forbruger. Ifølge leder af tænketanken Fremtidens Biblioteker, Lotte Hviid Dhyrbye, er der to udviklingsspor, der kommer til at præge bibliotekerne fremover. Det ene handler om, at biblioteket påtager sig lokale opgaver som samarbejde med skoler om digital læsning eller lokal kultur. Det andet handler om, at biblioteket fokuserer endnu mere på opgaverne omkring litteratur, formidling og læsning.

- Bibliotekerne har afprøvet en masse ting for at genfinde sig selv og nå borgerne på nye måder. De har været enormt innovative. Nu begynder de helt naturligt at stoppe lidt op og kigge på, hvad der giver mening, og jeg tror, at det betyder at komme endnu mere tilbage til kernen omkring litteraturen og alt det omkring den, forudser Lotte Hviid Dhyrbye.

Bibliotekets sociale potentiale

En anden tendens inden for biblioteksudvikling er det sociale potentiale. Fremtidens Biblioteker arbejder i øjeblikket på at undersøge, hvordan biblioteker kan spille en rolle i forhold til ensomhed hos ældre og andre sociale samfundsudfordringer. Lige nu er medarbejdere fra biblioteker i Varde, Dalum, Skælskør og København S i gang med at udvikle og afprøve aktiviteter, der kan bidrage til at hjælpe ældre ud af ensomhed.

- Der er et stort potentiale. Der vil komme mere fokus på, hvad kulturen generelt - og ikke kun bibliotekerne - kan i forhold til sundhed, siger Lotte Hviid Dhyrbye.

I 2016 modtog Syddansk Universitet en bevilling på 28 mio. kroner til et femårigt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvilken betydning litteraturen har for vores opfattelse af politik, klasseskel og sundhed.

Lær at kitesurfe
Tager man det lidt længere fremtidslys på og spørger fremtidsforsker Anne Skare, om der overhovedet eksisterer biblioteker i fremtiden, er beskeden klar: Biblioteker har vi også i fremtiden! Men i en anden form. Hun tegner et fremtidsscenarie:

- Hvis jeg har en ekstrem trang til at lære at kitesurfe, så kan biblioteket hjælpe mig til at finde ud af, hvordan jeg lærer at kitesurfe. Jeg får bøger om kitesurfing, romaner om kitesurfing, jeg får at vide, hvor den lokale kitesurfinguddannelse ligger, og jeg får nogle genoptræningsøvelser til min ryg, hvor jeg bruger 10 minutter om dagen med et par virtual reality-briller, som jeg har lånt af biblioteket. Det lokale sundhedshus monitorerer, om jeg får lavet mine øvelser, og jeg får point alt efter, hvor dygtig jeg bliver. Og når jeg er dygtig nok, bliver jeg en af dem, der lærer det videre til andre. Sådan måtte fremtidens bibliotek gerne være, lyder det fra fremtidsforskeren.

Giganterne
Bibliotekerne er i konkurrence med helt store giganter som Facebook, Google og Amazon, der har helt andre budgetter at lege med i jagten på brugernes opmærksomhed. Hos virksomheden Axiell, der er Skandinaviens største leverandør af bibliotekssystemer, arbejder man netop nu på at øge markedsføringen af bibliotekets digitale produkter og tilbud og gøre markedsføringen mere målrettet og personlig. I september i år blev det første bibliotekssystem med personlig markedsføring taget i brug i Drammen i Norge. Helt konkret går det ud på, at biblioteket pusher nyheder og tilbud om alt fra lydbøger, spil, videoer, brætspil, arrangementer og undervisningsforløb ud til brugerne baseret på, hvilke interesser brugeren har.

- Jeg kan for eksempel angive, at jeg er interesseret i vandrefugle, Paris og Harry Potter, og hver gang, der kommer noget nyt om de emner, forventer jeg, at biblioteket gør mig opmærksom på det med en notifikation via en app, siger Morten Nørgaard Berg, der er produktchef i Axiell.

Traditionelt har markedsføring fra biblioteker været lidt et no-go, fortæller Morten Nørgaard Berg og hentyder til bibliotekshemmeligheden, der beskytter brugeren, så man anonymt kan låne materialer om sygdom eller andre private emner. Derfor forudser Morten Nørgaard Berg, at bibliotekerne i fremtiden kommer til at spørge nye og eksisterende brugere om tilladelse til at gemme oplysninger om deres interesser. Og markedsføringen er nødvendig, hvis bibliotekerne skal hamle op med giganterne. Bibliotekernes niche er, at de kan tilbyde gratis, ikke-kommercielt indhold, der er fri for politiske eller religiøse interesser.

Og ifølge Anne Skare giver det bibliotekerne endnu en opgave.

- Den kommende generation er notorisk ligeglade med, hvor tingene kommer fra, bare de er velproducerede. Vi skal lære dem, at der er noget, der hedder fakta, og at det er ret vigtigt, at de ved, hvem der prøver at hjernevaske dem og at de ved, at de kan komme et sted på neutral grund uden, at der er nogen, der prøver at pushe et produkt ned i halsen på dem, siger Anne Skare.

Lokalt vs. nationalt
Biblioteket udfylder forskellige roller alt efter, om de ligger i København, Brønderslev eller Brande. Nogle steder er der ikke en biograf, en brugs eller et kulturtilbud, og så er der behov for biblioteket som lokal sammenhængskraft og kulturtilbud, mens der er i de større byer med uddannelsesinstitutioner er et stort behov for biblioteket som fysisk rum til studiepladser. Og forskelligheden kan blive en udfordring for udviklingen af biblioteket i fremtiden, mener Lotte Hviid Dhyrbye.

- Vi har stadig en romantisk forestilling om, hvad biblioteket er for en størrelse. En udfordring bliver, at vi ser mange forskellige slags biblioteker lokalt samtidig med, at vi har en forventning til, hvad biblioteket er nationalt. Hvis der ikke er opbakning til bibliotekernes forskelligheder og forskellige roller, tror jeg, at vi får et bibliotek, som ikke følger med den lokale udvikling, siger Lotte Hviid Dhyrbye.