Kommunen.dk
MENU

Frank Jensen vil give Venstre nulvækst-smæk

Københavns overborgmester er klar til at gnide salt i Venstres nulvækstsår, når kommunalvalgkampen for alvor folder sig ud

Frank Jensen vil give Venstre nulvækst-smæk

Københavns overborgmester er klar til at gnide salt i Venstres nulvækstsår, når kommunalvalgkampen for alvor folder sig ud

Venstre møder modstand fra mange sider efter partitoppen har fremlagt planer om nulvækst i den offentlige sektor. I København får overborgmester Frank Jensen og det socialdemokratiske kampagneapparat julelys i øjnene ved tanken om, at nulvækst kommer til at fylde i valgkampen.

- Venstre stillede ultimative krav om massive skattelettelser i forbindelse med sidste budgetforhandling. De lagde op til at barbere arbejdsmarkedspolitikken. Skattelettelser kombineret med Venstres nye udmeldinger om nulvækst kan slet ikke gå op rent økonomisk. Venstre byder op til dans ved at fastholde denne kurs, siger Frank Jensen.

- Så længe man siger nulvækst lyder det ikke farligt, men så snart det bliver konkret, så bliver det interessant. København vokser med omkring 10.000 borgere om året. Hvis vi har nulvækst vil det gå ud over både ældre, skoler, uddannelse og den generelle offentlige service. Københavnerne vil meget gerne have en stærk offentlig service, så det er en debat, som jeg meget gerne tager, siger overborgmesteren.

Frank Jensen mener, at Venstreformanden Lars Løkke skylder partiets kommunalpolitikere at konkretisere effekterne af nulvækst i kommunerne, så de kan forsvare sig selv i valgkampen:

- Venstre har problemer med at finde ud af hvad de egentlig mener. Gruppeformanden Kristian Jensen havde ikke helt styr på partiets politik, da han udtalte sig om nulvækst. Det har også fået flere Venstre-borgmestre til at brokke sig. Lars Løkke skylder de mange kommunale Venstrepolitikere at give dem nogle talelinjer om, hvad nulvæksten egentlig betyder.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR