Ikke et ord om kvoter. Så langt er aktørerne enige. Men i stedet for kvoter har ligestillingsministeriet og Kommunaldirektørforeningen foreslået frivillige mål for kvinder i ledelse. Men det vil KL heller ikke være med til.

”Jeg synes, det er ærgerligt og uambitiøst, at KL ikke er interesseret i at opstille måltal. Jeg tror, måltal er et vigtigt skridt på vejen i at sikre ligestilling i kommunerne. Jeg mener også, det er en holdning, KL burde repræsentere. Det gør de ikke i dag, men det må vi arbejde på, at de kommer til,” siger overborgmester i København og medlem af KL’s bestyrelse Frank Jensen.

Kritikken kommer op til Kommunaldirektørforeningens konference om manglen på kvinder i kommunal topledelse. Foreningen har fem anbefalinger til at styrke ligestillingen på chefgangen. Mange af dem er lånt fra Ligestillingsministeriets charter for flere kvinder i ledelse. 

Imens flere styrelser og ministerier har skrevet under, har kun fire kommuner gjort det. Det beklager Kommunaldirektørforeningen, der gerne så, at KL gik i front på området.

”Jeg synes, at KL burde skrive under på charteret og vise vejen,” siger formand Jens Christian Birch. 

Manglende kvalifikation

I stedet afviste KL at underskrive charteret, da man blev opfordret til det af Ligestillingsministeriet: 

”Vi har den principielle holdning, at vi ikke synes, måltal er en hensigtsmæssig måde at arbejde med ligestilling. At sætte tal på, at vi om et år gerne vil have så og så mange procent kvinder på en eller anden ledelsespost, kan komme til at trække skævt i forhold til den anden tilgang, vi har til rekruttering, om at rekruttere den bedst kvalificerede,” siger personalechef i KL Hans Andersen.

Han påpeger, at man på KL’s ti højeste poster har fire kvinder, og at han derfor ikke betragter det som et stort problem. Han er mere bekymret over, at rekrutteringen til bunden af organisationen har en overvægt i kvinder på 60-40.

I Århus, der også har skrevet under på charteret, er man uenig i den holdning:

”Vores udgangspunkt er, at vi altid vælger den mest kvalificerede ansøger til stillingen. Men vi vil meget gerne have, at der er flere kvinder, der søger stillingerne, da det giver et bredere felt,” siger borgmester Nicolai Wammen (S). 

Tidligere kritik

Ligestillingsminister Lykke Friis (V) ser frem til at høre, hvad KL så gør for ligestilling:

”Jeg vil tage det op med KL, når jeg mødes med Jan Trøjborg for at høre, hvordan vi så kommer videre. Der kan være mange måder at styrke ligestilling på, og hvis KL har et bedre bud end charteret, så hører jeg gerne det,” siger Lykke Friis.

KL fremhæver selv flere ligestillingsinitiativer, men er før blevet kritiseret for sin ligestillingspolitik. For halvandet år siden ville organisationen afskaffe kommunernes ligestillingsredegørelse, og på baggrund af lønkommissionen afblæste den debatten om ligelønsproblemer i kommunerne. Begge holdninger mødte kritik.  

”Man kan sige, at KL har en konservativ kultur på ligestillingspunktet. Det hænger sammen med organisationens fundament. Det er en konsensusstruktur, hvor alle nærmest skal være enige, før man rykker på sig, og det giver en meget stærk konservatisme,” siger Frank Jensen.