Kommunen.dk
MENU

Frækhed belønnes – og udfordrer konsensusdemokratiet

Alternativet og Liberal Alliance er måske nok slået igennem lands-politisk, men vil op til KV17 skulle håndtere rekrutteringsudfor-dringer - ligesom DF.

Frækhed belønnes – og udfordrer konsensusdemokratiet

Alternativet og Liberal Alliance er måske nok slået igennem lands-politisk, men vil op til KV17 skulle håndtere rekrutteringsudfor-dringer - ligesom DF.
Maria Steno og Rasmus Jønsson er til daglige penneførere på avisens klumme om politisk strategi. På årets Folkemøde kunne læserne opleve dem live. Foto: Knud Abildtrup / dknyt
Maria Steno og Rasmus Jønsson er til daglige penneførere på avisens klumme om politisk strategi. På årets Folkemøde kunne læserne opleve dem live. Foto: Knud Abildtrup / dknyt

De gamle magtpartier har det svært landspolitisk, mens det går godt for upcoming-partier som EL, LA og Alternativet. Endnu har de nye partier det svært i kommunalpolitik, hvor det ganske enkelt kan knibe med at skaffe kvalificerede kandidater.

Det blev en af pointerne, da avisen Kommunens to strategi-skribenter Rasmus Jønsson og Maria Steno under Folkemødet analyserede og debatterede de overordnede tendenser i dansk politik ét år efter valget.

Maria Steno, som selv er borgerliste-kommunalpolitiker i Rudersdal, kunne i første omgang give Rasmus Jønsson ret i, at der efter det første år ikke i væsentlig grad er flyttet vælgere mellem blokkene. Derimod er det anti-establishment-partierne i begge blokke, der klarer sig godt.

Og i lyset af, hvordan Alternativet væltede ind og EL og LA bed sig godt fast i Folketinget, kunne de to analytikere også blive enige om en vurdering af, at 'de, der tager initiativet, vil lykkes' - eller - som Steno udtrykte det: 'Frækhed belønnes - men er det nok?'.

Mere fragmenterede byråd

I kommunalbestyrelserne skal der mere end et frækt partiprogram til, vælgerne vil have troværdige og driftsikre kandidater at stemme på - og med det i baghovedet kan man iagttage de nyes bestræbelser op til KV17. hvor DF stadig ingen borgmesterpost har og stadig ikke er oppe på samme kommunale vælgerandel, som det gamle protestparti mønstrer på landsplan.

Maria Steno var dog ikke blind for, at der ved næste kommunalvalg meget vel kan komme flere af de nye partier ind i mange byråd - som man allerede ser det ske ved jævnlige partihop til Alternativet. Og som man for et par år siden så det ske for Liberal Alliance i en tilsvarende afhopnings-proces.

Og i det daglige samarbejde vil det nye, mere fragmenterede billede i byrådene af gode grunde endnu en gang udfordre konsensusdemokratiet, hvor mange beslutninger ofte træffes i enighed - fra EL til DF:

Hvis borgmesteren i stedet for fem nu skal forholde sig til otte partier, så bliver der flere at etablere og vedligeholde gode relationer til. Og dermed en mere besværlig proces i det daglige.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR