Stine Brix er et af ansigterne på en selvbevidst Enhedsliste, der har vredet sig fri af 00’ernes slagskygge og tør drømme om en fremtid som det 21. århundredes Socialdemokrati – en ambition, som også SF’s såkaldte 'børnebande' anført af Thor Möger havde i partiets succesår. Men tilbage til Enhedslisten.

Stine Brix forventer fremgang ved valget, men SF’s erfaring med magt og indflydelse har indprentet sig på 33-årige gruppeformands nethinde. Enhedslisten skal søge magten, men kerneværdierne må aldrig sættes på spil. Den tilgang til politik spejles i Enhedslistens til tider ganske uskønne kinddans med regeringen. Socialdemokraternes villighed til at indgå finanslovsforlig med Venstre det ene øjeblik for få stunder senere at lave en stor togfondsaftale med Enhedslisten har ført til samværsproblemer, der tangerer selvpineri. Men Enhedslisten påbegyndte en rejse i 2009, som førte til en kommunikativ skarpvinkling og udnævnelse af partiets første politiske ordfører i skikkelse af Johanne Schmidt-Nielsen. En rejse, som skulle munde ud i indflydelse. Væk var tidligere tiders enkeltsagsfokus til fordel for tre kerneområder i Enhedslistens udadvendte kommunikation: grøn omstilling, mere lighed og retssikkerhed.

- Før fik vi presse på, om man skulle forbyde Kinder-æg, eller på, at det var det vigtigste i verden for os at opstille Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun har muslimsk baggrund. Vi var ude at røre ved nogle felter, der ikke var kernen i Enhedslistens projekt. Det har været helt bevidst for vores vedkommende, at vi blev bedre til at vælge de områder, der er kernen i Enhedslistens politik, siger Stine Brix.

Enhedslisten ville bryde med befolkningens fordomme om venstrefløjen som kværulanter og magtignoranter.

- Det er en meget vigtig pointe for os at understrege, at vi er et parti, der går efter indflydelse. Der er mange, der har en opfattelse af os som nogle, der siger nej og er ligeglade med resultater. Vi har gjort meget ud af fortælle, at vi ville bruge muligheden for at få indflydelse og indgå aftaler, som vi jo også har gjort med regeringen.

Ultimative krav

Når talen falder på indretningen af dagpengesystemet, som har belastet forholdet mellem regeringen og Enhedslisten i snart fire år, er Stine Brix klar i mælet. Hun mener ikke, at Enhedslisten har nogen fordel af at stille ultimative krav om dagpengeforbedringer inden et valg for at støtte en ny SR-regering.

- Vi ved godt, at hvis vi stiller ultimative krav, så øger vi risikoen for, at Lars Løkke får magten. Og det svækker vores mulighed for at forandre tingene efterfølgende, siger hun.

Ville Enhedslisten ikke have fordel af at sige til Socialdemokraterne, at der er visse krav, som skal opfyldes, inden man vil lægge stemmer til en ny S-ledet regering? Helle Thorning er vel trods alt så begærlig efter magten, at hun hellere vil føje Enhedslisten på enkelte punkter end overdrage statsministerposten til Lars Løkke?

- Det forudsætter, at vi er klar til at sige, at det er lige så godt eller bedre, hvis der kommer en Lars Løkke-regering. Og det mener jeg ikke det er. Løkke vil indføre nulvækst, et kontanthjælpsloft og have flere privathospitaler i sundhedsvæsenet. Alle de ting er vi stik imod. Og Lars Løkke vil slet ikke kigge i vores retning, så det vil stille os langt udenfor indflydelse.

Er det aldrig nogensinde prisen værd at vælte en socialdemokratisk regering, hvis den fører det, Enhedslisten betragter som blå politik? Måske for at trække en streg i sandet eller påvirke magtforholdet mellem partierne?

- Jeg tror ikke, at man med en parlamentarisk manøvre kan lave om på Socialdemokraterne. Det er Socialdemokraterne, der bestemmer, hvad der sker med deres parti og politik. Enhedslisten kan forsøge at få så godt et valg som muligt, så vi har flere mandater og kræfter til at flytte dansk politik i en mere venstreorienteret retning.

Dagpengene

Stine Brix giver ikke noget helt klart bud på, hvordan fremtidens dagpengesystem skal indrettes, men en forkortelse af optjeningsperioden eller nemmere vilkår for optjening af en ny dagpengeperiode står højt på Enhedslistens ønskeseddel. Gruppeformanden mener dog, at Socialdemokraterne må give sig i forhold til de rammer, som er opstillet for Dagpengekommissionens arbejde: Her hedder det sig, at et nyt dagpengesystem skal være indenfor de økonomiske rammer af det eksisterende system.

- Man kan ikke løse problemerne ud fra den ramme. Man skal som minimum tilbage til de økonomiske rammer, vi havde før dagpengereformen. Og så kan man godt forestille sig, at systemet skrues sammen på en smartere måde, end det var dengang.

- Det er Helle Thorning-Schmidt, som selv har pålagt sig den ramme, så det kan hun selvfølgelig også ændre igen, siger Stine Brix.

Når Enhedslisten nu gerne vil sikre, at danskerne ikke står uden forsørgelse, når de ryger ud af dagpengesystemet, hvorfor så ikke gøre kontanthjælpen tilgængelig for alle danskere uanset formue og friværdi i egen bolig?

- Det er ikke på nogen måde en optimal løsning. Dagpengesystemet er kendetegnet ved en højere ydelse end kontanthjælp. Og dagpenge betyder i forvejen for de fleste, at de får halveret deres indkomst. Ryger man på kontanthjælp, bliver det tab endnu større. Det vil desuden betyde en større social deroute for mange, og så bliver vejen tilbage til arbejdsmarkedet endnu længere.

- Er der nogen, der virkelig bliver pisket rundt i systemet, er det kontanthjælpsmodtagerne. Jeg forstår slet ikke, at man kan tegne et billede af, at de ligger hjemme på sofaen og dovner den.

SF-lektien

Enhedslistens rejse mod indflydelse er indtil videre en succes. Partiet ligger til et bedre valgresultat end i 2011, og de mange slagsmål og skuffelser i relation til regeringen står som historiske påmindelser om, at Enhedslisten altid må være varsom med at kompromittere sine grundlæggende værdier, mener Stine Brix. SF’s rejse mod at blive regeringsdueligt og folkesocialisternes tumultariske regeringsexit har været et uhyggelig konkret lærestykke.

- Jeg sætter grænsen der, hvor man opgiver centrale værdier i egen politik for at opnå indflydelse. Men det ændrer ikke på, at vi gør alt, hvad vi kan for at få indflydelse.

Var SF villig til at sælge ud af afgørende holdninger?

- Ja, det synes jeg der er nogle eksempler på. Mange havde svært ved at genkende SF, da det var med til at vedtage en lov, der ændrede lærernes overenskomst ved lov henover hovedet på lærerne, eller da man var med til at sælge ud af Dong Energy. Der var en periode, hvor SF’erne mistede det, der var kernen i deres projekt.

SF’erne drømte om at blive det 21. århundredes socialdemokrati. Er det også ambitionen hos Enhedslisten?

- Jeg tror ikke, at du kan finde noget parti i Folketinget, der ikke drømmer om at blive et stort parti, der en dag har langt mere magt, end det har nu. Vi er allesammen i politik for at forandre samfundet på den måde, som man mener er fornuftig, så det drømmer vi selvfølgelig også om. Vi kan se, at nogle af de partier, som vi samarbejder med i Sydeuropa, Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien, klarer sig rigtig godt. Det kan sagtens være, at der en dag kommer en politisk situation i Danmark, som er anderledes.

- Vi har da en ambition om at blive et stort parti, der har endnu bedre mulighed for at forandre vores samfund.

Er der sket en mentalitetsændring i Enhedslisten?

- Jeg er sikker på, at man også havde den drøm i 2007, men dér skulle man tackle nogle helt andre problemer. Lige nu knokler vi på for at få et par procentpoint mere ved valget.

Er det realistisk, at Enhedslisten en dag bliver større end Socialdemokraterne?

- Det er utroligt svært at svare på. Det håber jeg. Jeg synes, at det er nødvendigt. Socialdemokraterne, som de er nu, er ikke i stand til at passe på velfærdssamfundet og på ingen måde i stand til at drive den grønne omstilling, som er nødvendig for, at kloden kan overleve. Der er brug for friske kræfter, der tør tage hårdere fat og udfordre kapitalen og dem, som ejer store virksomheder og har rigtig mange penge. Dér er Socialdemokraterne for bange.