For 10 år siden blev elmarkedet i Danmark liberaliseret, og det betød, at forbrugerne selv fik mulighed for at opsøge gode tilbud på el. Men det er der ikke mange, der har gjort: Kun 15 pct. af kunderne er gået på tilbudsjagt på elmarkedet, og det medfører bl.a., at leverandørerne af el ikke har den store tilskyndelse til at give innovative tilbud til forbrugerne.

-Produktets natur gør det svært for folk at tage aktivt stilling til det. El er jo ikke noget, du tager stilling til at købe hver dag, og dermed får du en betydelig træghed i forbrugermassen. Og det er et problem for konkurrencen, siger formand for Energitilsynet Uffe Bundgaard-Jørgensen.

Et godt tilbud i Bilka
Den nye rapport fra Energitilsynet peger på, at det er den særlige forsyningspligt på el-området, der spænder ben for en øget konkurrence. Loven om forsyningspligt indebærer nemlig, at alle forbrugere automatisk får strøm til priser, som er reguleret af Energitilsynet, hvis de ikke selv sørger for at indhente alternative tilbud.   
- Jo flere af dine løbende betalinger, du fører over PBS eller lignende, jo mindre tager du stilling til prisændringer. Det er langt sjovere at gå ned og shoppe og tjene 400 kr. på at få et godt tilbud i Bilka end det er at skifte el-leverandør. Det er simpelthen ikke noget, som folk går op i, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen.  

For meget bøvl – for lidt penge
Professor ved Aalborg Universitets institut for energiteknik Frede Blaabjerg har også et bud på, hvorfor kunderne i stor stil undlader at indhente alternative priser på el-området.
- Hvis du kunne tjene 100 kroner på det, ville du så gøre det? Nej, det ville du ikke, for der er for meget bøvl forbundet med det. Der er simpelthen ikke nok penge at tjene. Selv om du har en dyr leverandør, fylder energiregningen ikke så meget. Det orker mange derfor ikke at ændre på i forhold til den beskedne fortjeneste, siger Frede Blaabjerg.

En sovepude
Frede Blaabjerg mener dog stadig, at det er godt at have et marked på el-området.
- Nøgternt set tror jeg, at det er et godt signal at sende, at markedet er liberaliseret. Hvis det ikke var liberaliseret, så kunne det nemt blive en sovepude, siger Frede Blaabjerg.

Han understreger, at det primært er private forbrugere, der ikke benytter sig af det frie valg på området, mens det ser anderledes ud for virksomheder:

- De private har ikke så stort et incitament, mens de store energiforbrugende selskaber er ude at byde ind og forsøge at tjene penge på det. Så dér er der et marked, siger Frede Blaabjerg. 

Ikke en undskyldning
I Dansk Energi har administrerende direktør Lars Aagaard ikke meget tilovers for den nuværende indretning.

- Har du købt mælk for nyligt? Valgt et realkreditlån? Altså, hvad er det for noget sludder, at folk siger, at det som forbruger er helt umuligt at vælge, hvem der skal levere ens strøm. Det er jo totalt nonsens. Selvfølgelig kan man afskaffe forsyningspligten, lige som der er mange andre markeder, der ikke er underlagt en sådan, siger Lars Aagaard.

Så brugerne skal ikke fremover kunne få el automatisk, de skal tage aktivt stilling, før de kan tænde lyset?

-Ja, selvfølgelig. Hvert år køber jeg for lidt mere strøm, end jeg bruger på mælk, og jeg tager altså aktivt stilling til, hvem min mælkeleverandør er. Lige som med mit tv-signal og min telefon. Og det koster dog væsentligt mindre end mit el, siger Lars Aagaard.     

- Så hvis man tror på, at folk kan finde ud af at træffe valg i deres eget liv, og man tror på, at frie markeder leverer langsigtede lave priser og de bedste produkter, jamen, så lad os komme i gang med at normalisere reguleringen i el-markedet, lyder den afsluttende opfordring fra Lars Aagaard.