Man troede, pergamenterne var gået tabt under årtusinders reformer. Men Kommunen kan nu afsløre nogle hidtil ukendte dele af Bibelen – fra den såkaldte ’Konsulenternes Bog’. Scenen er Vestbredden Kommune i Region Helligland: 

”Det er jo ikke ukompliceret at få kommunal erhvervsstøtte til sådan en ark,” sagde konsulenten til Noa og rettede på sin nystrøgne kjortel. 

”For således står det skrevet i kommunalfuldmagten: Man må ikke tilgodese det ene skibsbyggeri frem for andre. ­Loven og moneterne, du ved.”

Noa blev noget betuttet. ”Jeg prøver at redde menneskeheden,” sagde han med en vis irritation. 

”Forståeligt nok,” svarede konsulenten. ”Det giver også et smuthul i loven. Jeg har godt nok ikke kunnet finde nogen retlig præcedens for Guds udryddelse af alt ­levende. Men lige netop det scenarie kan umuligt være erhvervsfremmende for kommunen. Så vidt de saglige hensyn.”

Arkindsigt

Gudskelov, tænkte Noa. Nu skulle de ­meget omtalte varme hænder i sving. Men konsulenten kaldte ham tilbage.

”Vent, min herre, thi planloven har sat sig på tværs.” 

”Oh, nu et nyt problem. Det er slemt nok, at jeg skal sejle i månedsvis med ­løver og krokodiller og svigerfamilie. Og her kommer så planloven,” sukkede Noa.

Det lå som bekendt i konceptet, at alverdens dyr skulle repræsenteres. Lovgivningen havde heldigvis ikke taget højde for vilde dyr, forsikrede konsulenten. 

”Men fuglene, Noa. Fuglene. Planloven forhindrer visse typer hold af fjerkræ i områder udlagt til byzone.”

Kommunalbestyrtelse

”Vederstyggelige konsulent,” råbte Noa. ”Har du ej fortalt kommunalbestyrelsen, at jeg har mandat fra den højeste af alle:   Han, som regerer alt, og som vil forbande tvivlere gennem syv slægtsled?”

”Jo,” svarede konsulenten. ”Men de ­siger, at hvis de skal høre på den type trusler­ oppefra, så skal finansministeren i det mindste levere dem personligt.”

”Mit byråd, mit byråd, hvorfor har du forladt mig,” skreg den fortvivlede Noa nu gennem regnen, der efterhånden var begyndt at tage til. 

Kilder peger på, at arken til sidst blev resultatet af et såkaldt GPP, altså et ­Guddommeligt-Privat Partnerskab. Den slags var meget på mode dengang.