“Alvorligt” 

Sådan lød det fra flere parter, efter de nedslående resultater fra Pisa-målingen 2022 blev fremlagt tirsdag i denne uge af Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). 

For de danske 15-årige skoleelevers evner inden for matematik og læsning er gået markant ned ad bakke siden sidste måling. Det er et bekymrende billede, som der skal laves om på, sagde ministeren. 

- Det her er signifikante resultater. Dem, der var 15 år i foråret 2022, var dårligere til at læse og lave matematik end de 15-årige var i 2018. Hvis jeg er så heldig også at være minister her om tre år, så skal de tal se anderledes ud,sagde han ifølge Ritzau.

Men det kræver langsigtede planer, tålmodighed og en løsning på udfordringen med at rekruttere uddannede lærere til folkeskolen. Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College, og medlem af den danske Pisa-gruppe

- Vi kan se, at det på mange områder ikke går i den rigtige retning. Det skal tages alvorligt. Men det kræver is i maven, hvis vi skal vende udviklingen, siger han.

Is i maven

Vibeke Tornhøj Christensen, seniorforsker ved Vive og projektleder for Pisa i Danmark, forklarede på pressemødet, at det er første gang, der er målt så stor nedgang i elevernes evner mellem to undersøgelser.

Og det er ikke kun en gruppe af elever, der scorer dårligere i testen. Det er både stærke og svage elever.

- Så både de fagligt svageste og stærkeste er gået tilbage og nogenlunde lige meget. Så det er ikke sådan, at det er de fagligt svageste, der er blevet svagere.

- Det er en udvikling, som er lidt anderledes for Danmark end for flere af de andre nordiske lande, sagde hun på pressemødet ifølge Ritzau.

Pisa-undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige score for matematik er faldet fra 509 point til 489 fra 2018 til 2022. Elevernes læseevner er også gået markant ned fra 501 til 489 i samme periode.

Evnerne inden for naturfagene er derimod stagneret. 

Trods markant nedgang, så ligger de danske elever over OECD gennemsnittet for alle tre fag. 

Pisa-undersøgelserne har historisk vakt stor politisk debat om folkeskolen. For ti år siden, da den seneste folkeskolereform blev vedtaget, var dengang overraskende sløje pisa-resultater en central faktor i, at folkeskolen blev reformeret. 

Den reform er løbende kritiseret med vendinger som kuldsejlet, en død sild og en katastrofe af både politikere, skolelærere og eksperter.

Derfor er der også behov for, at vi har is i maven oven på den seneste pisa-måling, mener Andreas Rasch-Christensen. 

- Det er en markant nedgang i alle fagområder. Jeg havde ikke forventet, at nedgangen ville være så stor. Det er rigtigt, at der muligvis ligger en forklaring i, at det kommer efter en coronaperiode. Men jeg havde troet, at man med god onlineundervisning kunne forhindre det, siger han. 

Langsigtede planer

Han understreger, at Pisa-rapporten ikke dokumenterer, at det er coronanedlukningerne, der er årsag til faldet, selvom at corona formentlig kan tilskrives en del af nedgangen. 

I virkeligheden er det mest bekymrende det, at den seneste Pisa-måling blot taler ind i større tendens, mener han. 

Det er ikke kun Danmark, der har nedgang. Det har størstedelen af de andre deltagende lande også. Men selvom elever på tværs af landegrænser i gennemsnit klarer sig dårligere i Pisa-målingerne, så fritager det ikke Danmark fra at sætte ind. 

- Der er brug for, at vi laver et langstrakt forløb om at styrke skolens grundpiller. Det kræver, at vi ser på læreplaner og efteruddannelse af lærere. Ligesom andre lande skal vi også løse udfordringen med mangel på uddannede lærere. Det er noget, der vil volde problemer, hvis vi skal gøre noget ved tendensen. 

- Man skal ikke bare tro, at man kan vende udviklingen på et par år. Det kræver tålmodighed. Det skal gøres i bred politisk enighed og med inddragelse af de forskellige parter.

Selvom der har været flere år med skuffende resultater  i Pisa-resultaterne, mener Andreas Rasch-Christensen, at det er realistisk at skabe fremgang. 

Og der er det vigtigt at tro på et langsigtet projekt.

- Ellers er risikoen, at man gentager fejl som tidligere, hvor man har lavet nålestiksoperationer i skolen. Lige nu lader det til, at der er bred opbakning til, at vi skal lave en langstrakt grundlæggende udvikling i folkeskolen. Og det er der også brug for. 

Lærermangel, supertankere og speedbåde

Ifølge Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening, er det bekymrende, at udviklingen herhjemme er gået den gale vej siden 2012.

- Pisa er ikke en facitliste, men vi skal selvfølgelig tage udviklingen alvorligt og handle på den – særligt da det er en tendens, vi har set over flere år, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge Danmarks Lærerforening viser Pisa-undersøgelsen, at elever præsterer dårligere på skoler med lærermangel. 

- Det viser tydeligt behovet for at sikre flere uddannede lærere på skolerne, og vigtigheden af at lærerne bliver efteruddannet i deres fag. Hver tredje nyansatte underviser i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, og det er klart, at det har konsekvenser for undervisningen og elevernes faglige udvikling, siger Gordon Ørskov Madsen.

Ifølge ham skal der mere forberedelsestid, flere timer med to lærere, og et opgør med manglen på uddannede lærere til. Foreningen ser dog landsdækkende, at der er store besparelser, trods behovet for investeringer.

Arbejdet med en ny reform af folkeskolen vil blive forhandlet i starten af 2024, har regeringen tidligere sagt. Mattias Tesfaye lagde dog heller ikke skjul på, at man skal huske lektien fra tidligere. 

 - Det er en supertanker at få vendt, det er ikke en speedbåd. Det tager lang tid at forandre folkeskolen, og det skal det også, for vi har dårlige erfaringer med at behandle det som en speedbåd, sagde Mattias Tesfaye på pressemødet.