I går trådte Per B. Christensen spændt ind i aulaen på Gungehusskolen i Hvidovre. Her stillede han sig op på et pressemøde og fortalte, hvad han og resten af Lærerkommissionen har arbejdet på i 16 måneder:

De anbefalinger, KL og LC (Lærernes Centralorganisation) skal bygge kommende forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale på, efter at forhandlingerne i 2018 gik i hårknude.

Resten af december og hele januar skal han derfor holde oplæg om rapportens indhold for skoleledere, forvaltningsfolk og tillidsrepræsentanter. Og så har han ellers afsluttet sit arbejde med kommissionen.

- Jeg var glad, da det var overstået, og en kende stolt over, at det er lykkedes os at nå frem til en analyse og nogle anbefalinger og vurderinger omkring skolen i enighed, siger han.

- Jeg har haft nogle rigtig gode folk til at hjælpe mig med indsigt og med vilje til at se hinandens perspektiver, og det er derfor, at vi har nået et resultat.

- Vi har gjort os umage med at sige, at de tre spor, vi slår an, læner sig op ad hinanden og er hinandens forudsætninger. Man kan ikke bare forholde sig ét af de tre løsningsspor og så lade de to andre ligge. Man må kigge på dem alle tre, siger han.

Hvordan KL og LC skal forholde sig til forhandlingerne, vil Per B. Christensen dog ikke forholde sig til. Hans meget overordnede råd er at forstå hinandens mål og hensigter, at vise tillid og at hvile på det vidensgrundlag, kommissionen nu kommer med.

- Hvis man kan sige det lidt populært, står parterne nu med et bagtæppe for deres forhandlinger, som er vores rapport. Da de forhandlede i 2015 og 2018, var bagtæppet det beklagelige forløb, der havde været i 2013. Og det er en helt anden situation for parterne nu, siger han.

- Jeg har fået eksempler på, hvordan tillidsrepræsentanter og skoleledere arbejder tæt sammen om planlægning, og eksempler på ledere, som er meget dygtige til at hjælpe lærerne, når de ikke kan få opgaver og tid til at hænge sammen, siger han.

- Jeg har oplevet skoleledere, der er gode til at sætte retning for deres skole og skaffe sig ledelsesrum i en tæt dialog med kommunens forvaltningi forhold til, hvordan man sætter den retning. Jeg har haft fulgt et teamsamarbejde på en skole for fire lærere, der hver især underviser i dansk i 2. klasse, hvor de lavede fælles forberedelse. Eksemplerne er utallige, siger han.

Undervejs har Per B. Christensen været sparsom med at fortælle pressen om, hvad der foregik i Lærerkommissionen - særligt hen mod processens slutning.

Han har dog tidligere sagt, at kommissionens succeskriterie er blandt andet , at KL og LC bagefter kan lykkes med en arbejdstidsaftale. Men han skulle ikke og kunne ikke gøre alle tilfredse, lød det.

Nu har KL-formand Jacob Bundsgaard og formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen rost kommissionens anbefalinger. 

- Det siger mig jo, at vi har formået at ramme det rigtige snit, siger Per B. Christensen.

Stærke lokalaftaler
Et af forslagene, som KL og LC kan tage med sig i de kommende forhandlinger, er en pligt til at undersøge muligheden for at indgå eller forny en lokalaftale.

Det har kommissionen foreslået, fordi aftalerne giver mulighed for at oversætte politisk fastsatte mål til nogle mere praktiske retningslinjer, som passer til forholdene på de enkelte skoler.

- Det har en værdi at indgå lokale aftaler, fordi de primært fremmer arbejdsmiljøet, men også betyder, at lærere oplever en form for anerkendelse ved, at deres kommune indgår en aftale med den lokale lærerkreds, siger Per B. Christensen.

- Overordnet set er det det, at der bliver lavet en lokalaftale, der er vigtigt. Vi har ikke kunnet se, at enkeltelementer har stor betydning for arbejdsmiljø og for kvalitet af undervisningen. Aftalerne er jo meget forskellige og rundet af traditionen for samarbejde i den enkelte kommune, siger han.

Kommissionen peger blandt andet på fire kommuner, hvor det er værd at hente inspiration: Brønderslev, Morsø, Aalborg og Ballerup.

- Og så er der Viborg, som har en tradition for at samle tillidsrepræsentanter og skoleledere en gang om året med skolechef og lærerkreds for at drøfte, hvordan det går med arbejdstid, skole, med de gode pædagogiske indsatser i skolen. Det har haft stor betydning for det tillidsfulde samarbejde her, så vidt jeg har forstået, siger Per B. Christensen.

Ligesom der kan være en lokal tilpasning i spørgsmålet om arbejdstiden, kan der også være enkelte forslag fra kommissionen om tydeligere lokal ledelse og styrket lærerprofession, som kommuner selv sidder med en bedre indgangsvinkel til.

- Og det er jo heller ikke sikkert, man skal klare alle tingene i morgen, man skal finde det tempo, der er tilpasset den enkelte kommune, og som giver mening for den, siger han.

Det er således ikke sikkert, kommissionen har ramt fuldstændig plet med alle sine forslag, men i den fulde rapport ligger en række bilag, man kan dykke ned i.