Formænd til borgmestre: Afvis vandplanerne
Formænd til borgmestre: Afvis vandplanerne
- Lad være med at implementere statens vandplaner i kommunerne. Sådan lyder opfordringen fra formændene i de fire landbrugsorganisationer i Sydjylland, Antoni Stenger, Sønderjysk Familielandbrug, Chr. Lund, Sønderjysk Landboforening, Mogens Dall, LandboSyd, og Jørgen Popp Petersen, LHN.
De fire formænd henviser til Slagelse Kommune, hvor et snævert flertal har besluttet at afvise en høring om de lokale planer for vedligeholdelse af vandløbene. De mener at vandplanerne er så vidtgående, at der er risiko for at ødelægge dele af landbrugsproduktionen i kommunen, skriver landbrugsavisen.dk.
De fire formænd skriver i deres henvendelse, at ’der er stor faglig skepsis over for vandplanerne, og vi mener i landbruget, at vi vil nå langt miljømæssigt, hvis kommunerne og landbruget var inddraget meget tidligere i processen. Det ville kunne betyde, at der sættes mere målrettet ind med mere effektive midler og intelligente løsninger for at sikre vandmiljøet.
Vi er i Sønderjylland økonomisk set meget afhængige af landbruget, som med de rette rammevilkår kan komme til at spille en stor rolle i at skabe vækst og dermed arbejdspladser.’
Brevet er stilet til borgmester Tove Larsen, Aabenraa Kommune, borgmester Aase Nyegaard, Sønderborg Kommune, borgmester Laurids Rudebeck, Tønder Kommune, borgmester Jens Christian Gjesing, Haderslev Kommune og borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.
tsp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.