Flere politikere er villige til at ændre vandsektorloven, som formentlig vil blive revideret allerede i løbet af foråret.

Formålet med loven er at sikre forbrugerne så billigt vand som muligt, blandt andet ved at oprette et Forsyningssekretariat, der fastsætter et loft for vandpriserne og holder øje med udviklingen i selskabernes værdier. 

Men loven virker modsat hensigten, lyder kritikken fra både de kommunale og private vandværkers foreninger og flere af de folketingspolitikere, der i sin tid vedtog loven, er indstillet på at justere den. 

”Jeg har taget kritikken op overfor ministeren (miljøminister Karen Ellemann, red.) og det er mit indtryk, at problemerne vil blive løst i løbet af kort tid. Målet er især at tage de private vandværker ud af loven, for de skal ikke pålægges så store administrative byrder, at de ikke kan klare det. Man skal tage højde for, at vi har at gøre med et område, hvor det er menigmand, der sidder rundt omkring i vandværks-bestyrelserne og gør et kæmpe arbejde for at få det til at fungere – og det har de gjort fint hidtil,” siger Birgitte Josefsen fra Venstre. 

Store administrative krav

Hun bakkes op af Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti: 

”Man skal ikke ødelægge et system, der fungerer godt. Jeg har talt med flere lokale vandværksfolk, som fortæller, at de er ved at bukke under for meget store administrative krav. Det lyder helt urimeligt, og vi er indstillet på at ændre det,” siger han og oplyser, at partiets miljøordfører, Jørn Dohrmann, der fører forhandlingerne om vandsektorloven, er af samme opfattelse. 

SF’s Anne-Grete Holms­gaard er enig. Hun forestiller sig at man løfter flere af de større private vandværker ud af loven:

”Der er enighed om, at vi vil se på grænserne for, hvad det er for nogle vandværker, der skal være underlagt loven, for vi er nok gået for langt ned – grænsen er nu på 200.000 m3, og jeg mener, at den skal op,” siger hun. 

Hun vil samtidig have forligspartierne til at se på, om der er nogle bestemmelser i loven, der modvirker hensyn til miljø- og naturbeskyttelse: 

”Det kan ikke nytte noget, hvis loven modvirker fornuftige tiltag og investeringer i bedre miljø. Nu kører der nogle principielle klagesager, og så har vi aftalt at mødes igen, når de er afgjort. For der er enighed om, at vi må justere loven, hvis den ikke fungerer hensigtsmæssigt,” siger hun.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Karen Ellemann inden deadline.