Mens politikerne ikke tøver med at svinge sparekniven over kommunernes kernevelfærd, tør stort set ingen diskutere effektivisering og besparelser hos politiet. Sådan lyder det fra lektor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, Adam Diderichsen, og anledningen er, at forhandlingerne om et nyt politiforlig, der skal gælde fra årsskiftet, netop er gået i gang. Lektoren kalder politiforbundets forhandlingsposition ‘forkælet’ og efterlyser en politisk diskussion af politiets opgaver og de mest effektive og moderne måder at løse dem på.

- Hvis det var Danmarks Lærerforening, der krævede, at der bare skulle gives flere penge til folkeskolen, så ville man spørge, om man fik nok for de penge, og om man kunne gøre det på andre og bedre måder. Den diskussion har vi overhovedet ikke, når det gælder politiet, siger Adam Diderichsen.

Kriminalitetsmønsteret ændrer sig, påpeger han. Der bliver mindre vold og færre indbrud, men til gengæld bliver der mere af den svære økonomiske kriminalitet og bedrageri. Samtidig bliver de traditionelle opgaver også sværere at løse, fordi indbrud eksempelvis er mere organiserede og grænseoverskridende end tidligere. Det skaber et behov for nye typer  politiindsatser, der svarer til den type udfordringer, vi har i dag, mener Adam Diderichsen, og det risikerer vi at overse, fordi debatten kun handler om, hvor mange flere politifolk der er brug for.

- Man skal stoppe op og overveje, om det er det rigtige bare at ansætte flere til at gøre mere af det, vi allerede gør. Der er behov for en diskussion af, om vi kan anvende ressourcerne mere fornuftigt og få mere kriminalitetsreduktion for pengene, siger Adam Diderichsen.

Begavet politi

Og det er der ikke tvivl om, at vi kan, mener han. Men det kræver politiarbejde, der er mere efterretningsorienteret, analytisk og problemorienteret end i dag. Politiet er allerede i gang, understreger han, men man skal videre ad den vej.

- Politiet kan gøre arbejdet mere begavet, end de gør. Der er en hel række nye måder at drive politivirksomhed på, som der er gode internationale erfaringer med, og som er mere effektive. Så der er ting, som man godt kunne diskutere, som ikke bare handler om flere folk på gaden, siger Adam Diderichsen.

Ifølge Adam Diderichsen er konsekvensen af den manglende debat og politiets forkælede position, at det går for langsomt med at blive gearet til at løse de nye udfordringer.

- De største problemer er med tung økonomisk kriminalitet og cyberkriminalitet. Der hersker jo lovløshed i cyberspace. Så der er nogle områder, hvor der er brug for en meget mere massiv politiindsats, siger han.

Politisk enighed

Adam Diderichsen anklager alle fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti for at ‘synge med på sangen’, og forud for forhandlingerne om det nye politiforlig, der blev indledt onsdag den 21. oktober, har ingen partier krævet besparelser på politiet. Tværtimod.

- Der er et kæmpe behov for at tilføre politiet ekstra ressourcer. Det er nødvendigt at se på ekstra mandetimer, men det betyder ikke, at vi ikke samtidig skal se på, hvordan vi løser opgaverne bedst muligt, siger Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen, der kalder netop den opgave for ‘en central del af forhandlingerne’.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper anerkender, at politiets forhandlingsposition er meget bedre, end både folkeskolens og sundhedsvæsenets er, og hun hilser en øget diskussion af politiets opgaver og arbejdsmetoder velkommen.

- Det handler i høj grad om, at vi sikrer, at ressourcerne kommer de rigtige steder hen. Der er ting, vi kan gøre bedre og mere effektivt i politiet, og der er mulighed for at frigive ressourcer internt i stedet for bare at tilføre flere penge, siger Pernille Skipper. Hun ser eksempelvis gerne politiets måltal for bøder skrottet, et mere intelligent terrorberedskab og en mere specialiseret tilgang til kompleks kriminalitet.

Desuden har flere andre partier ligesom Enhedslisten tilkendegivet, at der er brug for afbureaukratisering i politiet, fortæller hun.