Baldrede ruder, slidte stakitter og afskallet maling. Tomme, forladte eller forfaldne huse er som ar i landskabet. Og den trøstesløse stemning, som de er udtryk for, rækker langt længere end bygningens egne trætte mure. Den giver også genlyd i de omkringliggende huse, landskaber og landsbyer. Både visuelt, men i høj grad også økonomisk.

- Det koster at lade bygningerne i yderområderne forfalde, for det smitter af på huspriserne. Hvis man skal have lyst til at købe en bolig, skal man også være sikker på, at ens omgivelser er interessante og attraktive, siger vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen.

En aktiv indsats
I landdistrikterne er mange boliger enten sat til salg eller står tomme, og det er med til at standse udviklingen, når for mange boliger i samme område ligger øde hen. Her kan kommunerne spille en vigtig rolle ved at sørge for en balance mellem udbud og efterspørgsel.
Poul Erik Jørgensens anbefaling er, at kommunerne går til opgaven med et strategisk perspektiv, når de skal beslutte, hvilke ejendomme der skal vedligeholdes, og hvilke der skal rives ned.

-Det kræver, at kommunernes planlægning er baseret på en realistisk prioritering og en aktiv indsats. Der er ikke noget perspektiv i bare at lade stå til, siger han.

Aktivitet til et område
Bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) har netop fremsat et lovforslag, der lægger op til, at en helårsbolig på landet kan fungere som bolig nr. to for en familie. Den idé er ifølge Poul Erik Jørgensen et skridt på vejen mod mere attraktive landområder, men han mener, at politikerne bør ændre en ting, før de vedtager det.

- Det ligger i forslaget, at det er en individuel tilladelse til den enkelte. Det håber jeg kan blive lavet om, fordi det vil være afgørende for, om man kan være sikker på, at man også kan sælge boligen videre som det efterfølgende, siger han. 

Ud over det vil ændringen være med til at skubbe på behovet efter boliger og skaffe aktivitet til et område, vurderer Poul Erik Jørgensen.

- Mange af køberne vil også investere i de landboliger, de overtager. Et vist antal boliger i et ellers udsat område tror jeg også, at naboerne vil synes er en positiv ting. Det opretholder en pæn standard.

Kommunen under lup 
I Hjørring Kommune har man i flere år ført en aktiv indsats for forskønnelse og nedrivning. Med afsæt i 3,3 mio.kr. fra indsatspuljen i 2010 kortlagde kommunen i første omgang de bygninger, som med baggrund i alder, værdi og beliggenhed potentielt havde behov for enten at blive shinet gevaldigt op eller jævnet med jorden. 
Med baggrund i data om 2.500 potentielle adresser ud af de ca. 30.000 ejendomme, der i alt ligger i Hjørring Kommune, blev en lille indsatsstyrke – bestående af et par studentermedhjælpere - sendt på en tur ud i alle kommunens afkroge for at kortlægge, hvilke områder og huse der særligt var behov for at sætte ind over for. 

Kortlægningen endte op med, at kommunen satte strategisk fokus på omkring 170 ejendomme fordelt på fire områder.     

- Det gjorde vi for netop at samle indsatsen i stedet for at sprede pengene ud over det hele, siger arkitekt og planlægger i Hjørring Kommune Bente Mouritzen.

Handler om synlighed
Mange af de udpegede ejendomme har en række fællestræk: De er bygget omkring århundredeskiftet, de lever ikke op til nutidens byggetekniske krav, og de ligger lige op ad en landevej.

 - Dengang var det en attraktiv beliggenhed, men det er det ikke mere. De kan ikke sælges, fordi de ligger, som de gør. Modsat landejendomme som ligger tilbagetrukket, så generer husene ud mod landevejen landskabet. Indsatsen handler derfor i høj grad om synlighed og om at forhøje den fysiske kvalitet af landdistriktet, landskabet og landsbyerne, siger Bente Mouritzen.

Med områdeudpegning gik kommunen i gang med at lave så mange frivillige aftaler om enten nedrivning eller forskønnelse som muligt.
- I de fleste tilfælde er ejendommen egentlig bare blevet et problem, fordi ejeren ikke har råd til vedligeholdelsen. Og så er det i virkeligheden en lettelse for ejeren at få huset revet ned uden omkostninger, siger Bente Mouritzen.

Et samspil
Det er blevet til i alt ca. 35 nedrivninger med den type aftale i hånden. Derudover har kommunen kondemneret nogle ejendomme, fordi de var sundhedsskadelige.

- At rive et hus ned koster ikke alverden. Man får et højt output for en relativt beskeden indsats, når vi taler om denne her form for anlægsopgaver, siger Bente Mouritzen.

Poul Erik Jørgensen peger på, at netop den lokale opmærksomhed fra myndigheder og beboere er afgørende for at skabe attraktive boliger og bo-områder i kommunerne.

- Det er vigtigt, at det ikke foregår hen over beboernes hoveder. Det er et samspil mellem myndighederne og beboerne, der er afgørende for, om man kan gøre sådan noget med succes og få planlægningen til at fungere, siger Poul Erik Jørgensen.