Kommunen.dk
MENU

Fordelingen af penge til bekæmpelse af forurening er unfair

Formand for regionernes miljøudvalg mener, at Region Syddanmark står med større rengøringsopgaver end andre regioner

Fordelingen af penge til bekæmpelse af forurening er unfair

Formand for regionernes miljøudvalg mener, at Region Syddanmark står med større rengøringsopgaver end andre regioner

Lastbiler og gravkøer er i fuld gang med at rense Kærgaard Klitplantage for forurening.

Men arbejdet koster penge - mange penge. De kommer fra staten, men bliver ikke fordelt rimeligt mellem regionerne, mener formanden for regionens miljøudvalg, Bent Bechmann (K).

- Vi har en fælles forpligtelse til at rydde op, siger han til DR Syd.

Men alligevel står Region Syddanmark med meget større oprydningsopgaver end mange andre regioner, mener Bent Bechmann.

Pengene, som regionerne bruger til den type opgaver, kommer som nævnt fra staten. Men når de fordeles, kigger man slet ikke på, hvor i landet de største forureninger ligger. Og den måde at fordele pengene på er unfair, da Region Syddanmark har meget større oprydningsopgaver end mange andre regioner, mener Bent Bechmann

Det fremgår af en rapport som regionerne har lavet i fællesskab, at Region Syddanmark har 39 af landets 122 store forureningssteder, hvor imod Region Nordjylland og Region Midtjylland kun har henholdsvis otte og syv. Pengene bør derfor enten fordeles anderledes mellem regionerne eller også må staten betale særskilt for at få ryddet op de steder, der med statens accept er blevet forurenet, mener Bent Bechmann.

tsp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR