Bliver du undersøgt af KL, kan du først forsvare dig, når du ”sidder med en afsikret pistol for tindingen”.

I kølvandet på flere fyringer af kommunale topchefer retter de offentlige chefers formand i DJØF Per Hansen en skarp kritik af, at KL’s konsulenter ofte står for personaleundersøgelsen. De lever ikke op til almindelige principper for offentlig sagsbehandling.

”Når en offentlig myndighed kører en sag, skal man løbende foretage partshøringer for at sikre sig, at de oplysninger, man har, er korrekte, eller om parten har nogle andre oplysninger. 

Før man er færdig med det undersøgelsesarbejde, kan man ikke indstille til den politiske ledelse, hvilken afgørelse man bør træffe i sagen. Men det gør KL,” siger Per Hansen.

Normalt modtager kommunen undersøgelsen, hvorefter den udarbejder en indstilling om eventuelle sanktioner. Først når politikerne har taget stilling til sanktionerne, bliver den ansatte informeret om undersøgelsens detaljer og sanktionen.    

”På det tidspunkt er løbet kørt,” siger Per Hansen.

Ups

Karen-Margrethe Schebye, der har repræsenteret HK/Kommunals medlemmer i flere KL-undersøgelser, er enig. 

”På det tidspunkt er processen så langt fremme, at det er meget svært at forestille sig, at en leder, der har bestilt en konsulentrapport til en halv million, vil sige ’ups, den oplysning ændrer hele konklusionen’,” siger Karen-Margrethe Schebye.

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er enig i, at den undersøgte skal have mulighed for høring inden, der træffes politisk beslutning. 

”Man kan have tolket forkert på nogle oplysninger, og derfor bør man være meget forsigtig med at træffe politiske beslutninger uden at 

lade alle parter høre,” siger han.

Karen Margrethe Schebye mener også, at KL bryder persondataloven. Ifølge den skal man, hvis man bliver registreret, informeres om, hvilken slags oplysninger der registreres. Men det gør KL ikke, og derfor har man ingen chance for at få indsigt i ­oplysningerne, som KL behandler.

Skal ikke overraske

Lektor på Erhvervsjuridisk Institut på Aarhus Universitet Martin Gräs Lind siger, at formålet med persondataloven bl.a. er, at databehandlingen skal være transparent. De registrerede personer skal være klar over, hvilke oplysninger om dem der behandles, og at det ikke skal komme som en overraskelse, når de er behandlet.

”Derfor vil en manglende klarhed være et problem, hvis Datatilsynet vil skulle vurdere sagen. Men paragrafferne er ikke særlig præcise, og det er svært at sige, om KL har opfyldt oplysningspligten ved den generelle oplysning i starten,” siger Martin Gräs Lind.

Chef for KL’s juridiske kontor Karsten Thystrup afviser både problemer med partshøring og persondatalov: 

”Når KL rådgiver, sker det på grundlag af forvaltningslovens regler og med god forvaltningsskik. Nogle sager ender for en domstol, og jeg har ikke set eksempler på, at KL’s rådgivning er blevet underkendt – tværtimod,” siger Karsten Thystrup, der ikke kan genkende billedet af persondata-håndteringen og pointerer, at kommunerne er dataansvarlige.