Kommunernes myndighedsansvar for affaldshåndtering skal adskilles fra driftsansvaret for forbrændingsanlæg. Så meget står klart, efter at erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen (SF), i sidste uge præsenterede sin ’Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger’.

Hvordan regeringen konkret har tænkt sig at adskille myndighed og drift, står endnu ikke klart. Den endelige model bliver formentlig først præsenteret, når miljøminister Ida Auken (SF) inden længe kommer med sin stærkt forsinkede ressourcestrategi. Men i KL er man ikke i tvivl.

- Det, der arbejdes hen imod, er at få omlagt til aktieselskaber for så også at kunne indhøste den skattegevinst, som det vil give, siger Eske Groes, kontorchef for miljø og teknik i KL.

Omdannelsen til aktieselskaber står også centralt i anbefalingerne i en ministeriel embedsmandsrapport fra 2010 og i den seneste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd fra februar. Men Eske Groes mener, at det er grundlæggende forkert at tale om en ’selskabsgørelse’ af forbrændingsanlæggene.

De fleste er allerede i dag organiseret som I/S-selskaber, og på den måde er myndigheds- og driftsansvar også adskilt med den nuværende model, påpeger han.

- Det, man ønsker, er så bare en anden form for selskabskonstruktion, som så også giver staten et skatteprovenu. Og det gør det jo i hvert fald ikke billigere for forbrugerne, siger Eske Groes.

Milliarder i klemme

Den samme udlægning kommer fra hans politiske pendant, formanden for KL's miljø- og teknikudvalg, Martin Damm (V). Hans forventning er, at en ændring af selskabsformen vil gå hånd i hånd med en vidtgående liberalisering af affaldshåndteringen, hvor også husholdningsaffald vil blive sendt i udbud.

- Det er jo, hvad vi hører på vandrørene. Og det er afgørende, at når man ser på de her dele, så er man nødt til at forholde sig til al den øvrige regulering, det spiller sammen med, siger Martin Damm.

Den økonomiske krise har betydet, at affaldsmængden er faldet, og at der derfor i dag er en betydelig større forbrændingskapacitet, end der er behov for. Når affaldet sendes i udbud vil formålet blandt andet være, at det skal ende i de mest effektive og dermed billigste forbrændingsanlæg.

Martin Damm peger på, at en række kommuner i dag har meget store summer bundet op som lånegarantier i forbrændingsanlæg. Garantier, de risikerer at skulle indløse, hvis deres anlæg lukker. Ifølge en analyse fra KL drejede det sig i 2011 om 4,7 milliarder kroner, hvoraf de 3,3 var lånegarantier stillet til fem anlæg, der i nyere tid har bygget store nye ovne.

- Indtil nu har kommunerne jo haft pligt at sikre den nødvendige kapacitet. Hvis man lige pludselig ændrer betingelserne, så efterlader man et stort problem, fordi man så skal finde ud af at komme fra A til B, uden at det her kommer til koste nogle kommuner meget store beløb, siger Martin Damm.

Overgang skal sikres

I 2011 fik den tidligere regering med sin ’Konkurrencepakke’ flertal for en gennemgribende liberalisering af affaldssektoren med en overgangsordning på fem år. Ambitionerne blev aldrig effektueret på grund af regeringsskiftet, og Venstre har endnu ikke lagt sig fast på, om man vil gå efter samme model nu.

- Jeg vil gerne se nogle forslag til, hvordan man vil komme omkring det her. For det er klart, at der er behov for større konkurrence. Men det kommer formentlig til at kræve en indfasning, så der ikke er nogen kommuner, der efterlades med en mega regning, siger Venstres miljøordfører, Henrik Høegh.

Han ser blandt andet muligheder for at lave en overgangsordning, hvor anlæg kan udlejes i en længere årrække under nogle klare forudsætninger om, hvilken stand de overtages og afleveres i.

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, er betænkelig ved en omlægning af affaldsselskaber til aktieselskaber. Sporene fra vandsektoren skræmmer. Men han deler regeringens ambition om at øge genanvendelsen af affald og reducere kapaciteten.

- Jeg er til gengæld meget skeptisk over for, at markedskræfterne vil sikre, at det
sker på den mest hensigtsmæssige måde. Det kræver en samlet planlægning med fokus på både affald og energi, som ikke mindst involverer kommunerne, siger Per Clausen.