Det er godt for skolebørns trivsel, hvis skolen giver dem overskuelige opgaver, de skal løse sammen med deres forældre. Men kun i de mindste klasser.

Det viser pilotprojektet ‘Lær med Familien’, som har forsøgt at inddrage forældrene mere i børnenes skolegang ved hjælp af forskellige aktiviteter såsom ‘familieopgaver’.

Opgaverne, som det pædagogiske personale lavede, skulle forældre og børn løse i fællesskab for at give forældrene indsigt i, hvad eleverne aktuelt blev undervist i, og samtidig bidrage til samtaler i hjemmet, der kunne være lærerige for børnene. Rammerne for opgaverne var, at de skulle kunne løses af alle uanset baggrund.

Udover et forstærket samarbejde var formålet med projektet også at skabe større trivsel og øge læringsudbyttet hos eleverne. Projektet har kørt i 2., 5. og 8. klasser på fire forskellige skoler i Viborg og Høje Taastrup Kommuner.

Større trivsel hos de små
Ifølge evalueringen lavet af SFI har ‘Lær med Familien’ haft succes særligt i de yngste klasser, der har deltaget i projektet - nemlig 2. klasserne. Her er trivslen steget hos eleverne sammenlignet med jævnaldrende elever på andre skoler, der ikke har deltaget i projektet.

- 2. klasserne er generelt nemmere at arbejde med, fordi de er yngre og mere modtagelige. De modtager og accepterer de informationer, de får, i modsætning til de ældre elever, der på grund af deres alder bliver mere kritiske og selvkørende, forklarer Mikkel Giver Kjer, analytiker bag evalueringen, og tilføjer:

- En anden mulig forklaring er, at de metoder, som skolen og forældrene har arbejdet med i forbindelse med ‘Lær med Familien’, generelt er mere målrettet de yngre elever, hvilket betyder, at det også har været nemmere at implementere for lærerne i 2. klasserne.

Mikkel Giver Kjer fortæller, at ifølge interviews fra evalueringen er projektet blevet modtaget meget forskelligt fra lærer til lærer. Lærerne i 2. klasse modtog projektet med langt større engagement end lærerne i 8. klasse, der forholdt sig mere skeptiske.

Trivslen faldt i 8. klasse
Hvor trivslen hos 2. klasserne steg, har der ikke været en udvikling hos 5. klasserne. Hos 8. klasserne har der ligefrem været et fald i trivslen under projektet, konkluderer evalueringen. Mikkel Giver Kjer påpeger, at det kan skyldes andre begivenheder end ‘Lær med Familien’.

- En mulig forklaring kan være, at 8. klasserne i forårsperioden har flere forskellige prøver, som eleverne - og sikkert også både lærere og forældre - vurderer vigtigere end projektet, forklarer han.

Fælles for 8. klasserne mener Mikkel Giver Kjer, at implementeringen ikke har været lige så god som i 5. og 2. klasserne, hvilket også kan have haft en betydning for den faldende trivsel.

- Eleverne i 8. klasse er mere autonome og selvkørende. En af lærerne fortæller også, at det er svært at få overbevist 8. klasse om, at det er en god idé, at de nu skal sidde og lave flere opgaver med deres forældre, forklarer han.

Ifølge evalueringens spørgeskemaer har størstedelen af forældrene været rigtig glade for projektet og fået et indblik i, hvad deres børn arbejder med i skolen. Samtidig har der er også været nogle forældre, der synes, at projektet ‘ikke har været tydeligt’.

- Måske er det et projekt, der skal udvikles på, hvis det skal implementeres og fungere ordentligt i 8. klasse, siger Mikkel Giver Kjer.

Kan inspirere andre kommuner
Ifølge Mikkel Giver Kjer ligger der et særligt ansvar hos skoleledelsen i at oplyse lærerne og det pædagogiske personale om projektet. Overordnet set er det lykkedes for rigtig mange skoleledelser, men hos andre er det ikke helt lykkedes som forventet.

- Nogle få af skoleledelserne har lidt forsømt at forklare, hvorfor det var en vigtig opgave at inddrage forældrene. Det gjorde, at nogle af lærerne blev overraskede over, at de pludselig skulle gøre tingene anderledes. De fortæller selv, at det var en ujævn og bombet vej, men når det så var sagt, syntes de, at det var et rigtigt godt projekt, forklarer han.

Mikkel Giver Kjer påpeger også, at det har været svært at oplyse lærerne tilstrækkeligt, fordi projektet kom relativt sent i gang, og på grund af projektets korte forløbstid.

Dog håber Mikkel Giver Kjer, at flere kommuner vil trække inspiration fra projektet, men det kræver, at skolerne er bevidste om vigtigheden af projektet, mener han.  

- Man bør gentænke det her skolehjem-samarbejde, og man bør se forældrene som en ressource. Alle har en ressource - det er en vigtig pointe, som lærere og pædagoger skal indstille sig på. Hvis kommunerne vil bruge projektet, er det vigtigt, at skoleledelserne får formidlet den pointe, så lærerne netop forstår meningen med det hele og vigtigheden af  projektet, forklarer han.