Ungdommen bliver beskyldt for at være doven og ligeglad, når krydset skal sættes på valgdagen. Men de unge mener, at forældregenerationen selv bærer et betydeligt ansvar for de unges fravær. Det er en af de klare pointer, som Marianne Thyrring tager med hjem, efter hun som regeringens repræsentant har turneret i 17 kommuner for at kigge lokaldemokratiet efter i sømmene.

- De unge sender et stærkt signal om, at vi i forældregenerationen har forsømt at få de unge med, danne dem som førstegangsvælgere og få dem til at være bekendt med demokratiet som arbejdsform, siger hun.

Marianne Thyrring mener, at samfundsfag i skolen måske er kommet til at handle for meget om globale forandringer og om demokrati som en matematisk formel med læresætninger om, at der er 179 folketingsmedlemmer og 98 kommuner.

Rapport på vej

Derimod bruges der generelt for lidt tid på at forklare de unge, hvad det vil sige at leve i et demokrati, og hvordan hverdagen her adskiller sig fra et diktatur. Ved det seneste kommunalvalg gad kun hver anden ung mellem 19 og 21 år sætte deres kryds.

- Jeg tror meget på, at vi tager demokratiet for givet. Jeg er bange for, at forældre har for travlt til at danne de unge mennesker og børn til at være bevidste samfundsborgere og forstå, at man er nødt til at investere, hvis man vil have et fællesskab til at bestå, siger Marianne Thyrring.

På baggrund af rundturen offentliggør regeringen efter sommerferien en rapport med anbefalinger til at forbedre lokaldemokratiet. De unge foreslår blandt andet at øge interessen for valget med flere valgmøder på uddannelsesstederne, quizzer online, hvor de unge kan se, hvilke kandidater de er mest enige med, og debatmøder med politikerne udover hvert fjerde år.