Året 2015 har budt på opløftende momenter for statsminister Helle Thorning-Schmidt i en regeringsperiode, hvor det ellers har været småt med sejrene. Årets første målinger giver i hvert fald indtryk af, at Socialdemokraterne er ved at genvinde vælgernes gunst.

Meget tyder dog på, at det primært skyldes, at Socialdemokraterne kannibaliserer på De Radikale, som oplever en stille, men vedvarende frasivning – omend fra et historisk højt niveau. Noget kunne dog tyde på, at der også sker en begyndende vandring tilbage over midten af dansk politik, og at Socialdemokraterne er ved at få tag i nogle af de vælgere, som man ellers ikke har kunnet se for bar røv og skosåler, siden de spurtede over i den borgerlige lejr i månederne efter regeringens tiltræden.

Lørdagens terrorangreb kan stadig vise sig at blive en politisk game changer, og almindelig politisk empiri vil tilsige, at den slags modbydeligheder giver fremgang til DF og den borgerlige blok. Desuagtet har Helle Thorning-Schmidt håndteret lørdagens terrorangreb præcis, som danskerne håber og forventer det af landets statsminister. Det samme kan siges om justitsminister Mette Frederiksen og Enhedslistens frontkvinde, Johanne Schmidt-Nielsen.

Den kommende tid vil vise, om man kan klandre regeringen for at have forsømt noget, der kunne have afværget angrebet. Er det ikke tilfældet, kan det sagtens være, at sagen ikke rokker alverden ved det samlede politiske billede. Ikke mindst, da det billede, der tegner sig af terroristen er, at han måske nok var radikaliseret, men at hans handlinger mere var båret af kriminalitet, hashmisbrug og had til Israel end egentlig ideologisk islamisme.

Samtidig bør man være opmærksom på, at Helle Thorning-Schmidt træder ind i et forår med mange gode profileringsmuligheder, som måske kan skabe yderligere bundtræk i den gryende vælgervandring.

Den 12. april

… har Thorning 10-års-jubilæum som formand for Socialdemokraterne. Her vil medierne gøre status over hendes politiske resultater. Onde tunger vil hævde, at det ikke kan komme Thorning til gavn, fordi bagtæppet vil være en række valgnederlag og vælgerflugt. Brugt rigtigt vil jubilæet også kunne bruges til at tegne et billede af Thorning som en hård nyser, der evner det magtpolitiske spil. Og her har hun et efterslæb i forhold til opfattelsen af Lars Løkke. De første års udrensninger af Pia Gjellerup, Anne-Marie Meldgaard, Sandy Brinck og fyringen af Bjarne Laustsen for åben skærm med videre vil formentlig blive støvet af til lejligheden.

Den 1. maj

… er international kampdag, og et nært forestående valg kan formentlig få selv socialismens stiveste tidsler til at fylkes om fanen, så man undgår tidligere års meget voldsomme mishagsytringer mod statsministeren. I den forbindelse var det et strategisk stærkt træk af den socialdemokratiske kampagnemaskine at bruge billederne af de grove udfald og skråt-op-fingrene fra de tidligere års 1.-maj-demonstrationer mod Thorning som en styrke for hende i den virale video, der åbnede kampagnen 'Det Danmark du kender'.

Den 4. maj

… er halvfjerdsårsdagen for Befrielsen. De fleste kan sikkert huske, hvor meget rabalder det skabte, da Anders Fogh Rasmussen brugte tresårsdagen til at betegne samarbejdspolitikken som moralsk forkastelig og legitimere regeringens aktivistiske udenrigspolitiske linje. Ikke mindst i lyset af terrorangrebet i København har Thorning mulighed for at sætte en klar dagsorden i forhold til kampen mod ISIL og radikalisering af muslimer i Danmark. Rygtet vil da også vide, at Thorning allerede har indtegnet sig som hovedtaler i Mindelunden.

Grundlovsdag den 5. juni

… er samtidig hundredeårsdagen for kvindernes stemmeret. Her kommer der til at være en række happenings og events over hele landet – og i de københavnske gader. Det siger sig selv, at Danmarks første kvindelige statsminister naturligvis vil indtage en meget central position i denne fejring. Alt andet ville nærmest være pligtforsømmelse.

Samlet set går Helle Thorning ind i et forår, som rummer mange gode muligheder for at profilere sig og sætte dagsordener. Dette kunne tale for udskrivelse af et eventuelt folketingsvalg forud for den 1. maj, men til afholdelse i juni. Dette understøttes i hvert fald også af de mange rygter på Christiansborg om, at Statsministeren spekulerer i en valgkamp, som er længere end de obligatoriske 3 uger.

På den anden side er Thornings – og rød bloks problem – at afstanden til blå blok fortsat er for stor til at kunne hentes i en valgkamp, hvilket taler for at vente længst muligt.

Paradoksalt nok kan det kommende folketingsvalg gå hen og blive det første valg nogensinde, hvor Helle Thorning rent faktisk leverer vælgermæssig fremgang til sit parti, men alligevel ender med at miste regeringsmagten. Spørgsmålet er så, hvor megen fremgang der skal til, for at hun selv kan vælge, om hun vil fortsætte som partiformand.