Som en skoledreng, der havde lavet ballade i klassen, måtte byrådsmedlem Kristian Hegaard (R) sidde udenfor døren, da politikerne i Fredensborg Kommune i slutningen af marts skulle forhandle om store besparelser på handicapområdet.

Kristian Hegaard er nemlig selv handicappet. Han sidder i kørestol. Og så skulle der som ét af punkterne i spareplanen hentes 800.000 kroner fra den personlige assistance (BPA), som Kristian Hegaard som én ud af ni borgere i kommunen får. Men er det nok til at gøre ham inhabil? Ja, mente et flertal i byrådets socialudvalg. Nej, mente en lang række politikere og debattører, som oversvømmede de sociale medier med støtteerklæringer. For Kristian Hegaards sag handler ikke bare om en enkelt tilfældig afgørelse: Den er principiel.

- Det er hele handicapområdet, der diskuteres under møderne. Og jeg har det sådan, at hvis man som handicappet ikke kan deltage i en sag, hvor hele området bliver sat i spil, hvordan skal man så have mulighed for at gøre sin holdning gældende, når det handler om de handicappolitiske forhold? spørger han i dag, hvor sagen fortsat bliver behandlet i det kommunale tilsyn.

Kristian Hegaard har nemlig klaget over at være blevet sat udenfor døren. Udenfor indflydelse på et af de områder, der interesserer ham mest og nok også har fået ham valgt. Han mener, at Fredensborg Kommune udviser en helt udemokratisk form for forsigtighed ved at erklære ham for inhabil.

- De har valgt at være mere forsigtige med, hvem der varetager det repræsentative demokrati, end det at have et repræsentativt demokrati. Hvis man skal bruge et forsigtighedsprincip, så skal man da hellere bruge det den modsatte vej, forklarer Kristian Hegaard.

Svære sager

Det er en af de grundlæggende spilleregler i det lokale demokrati, at nogle sager til tider kan blive så lokale, at de kan få meget stor indflydelse på det enkelte byrådsmedlem. Derfor skal de ‘særlige personlige interesser’ holdes ude af den offentlige forvaltning, hedder det. Omvendt er der hele tiden personlige interesser i at lave politik. Bliver en skole lukket, skatten sænket, vejen fikset eller luften forurenet, rammer det ikke kun alle borgerne, men også de folkevalgte.

- Du kan være valgt ind, fordi du brænder for handicappedes forhold. Og selvom du selv er handicappet, så vil det jo være i strid med demokratiet, hvis du ikke er i stand til at bidrage til en politisk debat. Omvendt gælder der en balance for, om du ved afgørelsen af konkrete sager selv bliver påvirket direkte af afgørelsen, forklarer advokat hos Rønne & Lundgren Henrik Græsdal, som kalder sagerne om inhabilitet for et rigtig godt dilemma.

Forvaltningerne har ikke et automatsvar på, hvornår en personlig interesse bliver for særlig og fordelagtig til, at det sker for egen vindings skyld. Derfor bliver beslutningerne om inhabilitet til tider i sig selv politiske, når byrådsflertallene beslutter sig.

Gør kærlighed blind?

I Roskilde Kommune er et særlig personligt forhold blevet omdrejningspunktet i en sag, som det kommunale tilsyn fortsat behandler. Nemlig det forhold, at borgmester Joy Mogensen (S) er kæreste med direktøren for Erhvervsforum Roskilde, Jens Müller.

- Borgmesteren må jo kunne sige sig selv, at når hendes kæreste lægger et forslag frem for kommunen om, at der på kommunale bygninger skal flages med orangefarvet Dannebrog, så skal hun ikke sidde og være med til at behandle det, siger byrådsmedlem Annie Larsen (V), der har indklaget to episoder.

Det startede med et økonomiudvalgsmøde 11. december 2013 - kort efter kommunalvalget. Her skulle det blandt andet besluttes, om støtten til Erhvervsforum Roskilde på 3,4 millioner kroner skulle fortsætte, sådan som kommunens erhvervsudvalg havde anbefalet først i november med borgmesteren for bordenden. Det sagde økonomiudvalget, igen med Joy Mogensen for bordenden, god for.

Men da det i starten af januar kom frem, at borgmesteren og Jens Müller nu officielt var kærester og havde været på rejse i Cuba sammen, opstod der tvivl om, hvor længe det havde stået på. Kommunens kommunaldirektør fortalte, at han havde vidst besked siden oktober, men ændrede siden forklaring til, at han kun havde vidst det siden starten af december. Joy Mogensen kontakter selv Statsforvaltningen for at få vished for lovligheden, men da det ikke er en klagesag, vil de ikke gå nærmere ind i det. Derfor mener Joy Mogensen heller ikke, der kan være tale om, at hun var inhabil.

Siden har der ifølge Annie Larsen været flere sager, hvor borgmesteren har været med til at behandle forslag, som hendes kæreste står bag. I august sendte hun en klage til Statsforvaltningen.

- Det er jo det rene Korsbæk. Det er sund fornuft, at man ikke kan være kæreste med en, som man samtidig er med til at ansætte på en kontrakt, lyder det fra V-medlemmet, som har været med i lokalpolitik i over 25 år.

Tilsynet træder til

Statsforvaltningen er ifølge Annie Larsen ikke begyndt at behandle klagesagen om Joy Mogensen endnu, ligesom Kristian Hegaard endnu ikke er klar over, hvilken vej hans sag vil gå. Men i rækken af tidligere sager sker det af og til, at der bliver ændret på byrådenes afgørelser, når det kommunale tilsyn har undersøgt dem.

I 2008 måtte byrådet i Egedal Kommune for eksempel genbehandle en lokalplan med nye mobilmaster, da daværende borgmester Svend Kjærgaard Jensen blev erklæret inhabil. Borgmesteren boede nemlig selv overfor en af de master, som på mystisk vis blev flyttet i den første lokalplan.

I 2010 gav Statsforvaltningen Billund Kommune ret i, at fem byrådsmedlemmer med børn og børnebørn i kommunens daginstitutioner gerne måtte deltage i beslutninger om netop kommunens daginstitutioner. Emnet var ifølge tilsynet så bredt, at der ikke kunne være tale om særlige personlige interesser.

Flagrende beslutninger

2. viceborgmester i Greve Kommune, Niclas Bekker Poulsen (S), var en af dem, der var ude at støtte Kristian Hegaard offentligt, da sagen kørte i marts. Han kalder det absurd, at en politiker med et synligt handicap som Kristian Hegaards ikke kan få lov til at varetage de handicappedes interesser.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, hvem vi politikere er som personer. Og hvis et vist antal borgere har stemt på os for at repræsentere noget bestemt, så skal vi da også have muligheden for det. Det er blevet alt for fintfølende - det her med inhabilitet, siger socialdemokraten, der selv har to sager i bagagen fra Greve, som han undrer sig over.

Da det skulle besluttes, om eleverne på hans datters skole skulle flyttes over på en anden skole et år tidligere end planlagt, blev han erklæret inhabil. Men da det skulle besluttes, hvilke daginstitutioner i kommunen der skulle lukkes, blev han ikke udelukket, selvom det blandt andet handlede om hans egen søns institution.

- Det flagrer lidt med de her beslutninger. Og nogle gange kan man godt have den mistanke, at der ligger politiske motiver bag det her inhabilitet. Måske der var nogen, der havde en interesse i, at jeg kunne være med til at beslutte noget om min søns institution, siger Niclas Bekker Poulsen.

Han går ind for inhabilitet, hvis et byrådsmedlem er involveret i de virksomheder, som kommunen handler med. Men når det gælder større principielle og emotionelle sager, som kan få indvirkning på den valgtes familieliv, handicapforhold eller lignende, så skal der være frit spil.

- Jeg kommer fra Tune, som er et mindre lokalområde i Greve Kommune. Og hvis jeg skal udelukkes, hver gang det for eksempel handler om mine børns institutioner, så har jeg jo svært ved at sige, at jeg repræsenterer Tune som politiker, siger Niclas Bekker Poulsen.

Fordelsregel

Kristian Hegaard selv vil helst ikke spekulere i, om der har været politiske interesser bag, at han bliver udelukket fra handicapbesparelserne. Men han undrer sig over, at der i kommunens juridiske notat er lagt særlig vægt på, at der især skulle være et inhabilitetsproblem for de borgere i kommunen, som både modtager BPA og læser på en lang videregående uddannelse. Han har nemlig spurgt kommunen, hvor mange borgere det gælder for, og svaret er én - ham selv.

- Kan det virkelig passe, at det er sådan, at det er politikere, der kan sidde og regulere, hvilke mødeaktiviteter andre politikere må gå til? spørger han.

Advokat Henrik Græsdal mener, at der bør gælde en fordelsregel i Kristian Hegaards tilfælde - også selvom det kun er ni borgere, der bliver ramt af BPA-besparelsen. BPA-punktet er nemlig kun en del af det overordnede sparetema, og møderne foregår samtidig i fuld offentlighed, så det er ikke skjult, hvem der mener hvad.

- Jo bredere møder og emner, jo mere trækker det i retning af at bruge en fordelsregel for de byrådsmedlemmer, der kan blive direkte påvirket af politikken, siger Henrik Græsdal.

Og selvom han er blevet sendt udenfor døren, får Kristian Hegaard travlt med at snakke handicappolitik i den kommende tid, hvor han stiller op til folketingsvalget for De Radikale.

Joy Mogensen har ikke ønsket at bidrage til artiklen.

[intense_hr title="Hvornår er du inhabil?"]

Flere historiske og aktuelle sager illustrerer, at det ofte er små gradsforskelle, der afgør, hvorvidt politikeren er habil eller inhabil. Her følger tre eksempler:

Overborgmesteren sat af holdet

[intense_image image="29990" size="square150" align="right" title="POLFOTO_38328301" border_radius="50%" border="5px solid #00799e"]Københavns Kommune er med til at finansiere det nye rostadion ved Bagsværd Sø. Et projekt, som især Team Danmark har været interesseret i at få op at stå. Formanden for Team Danmark er overborgmester Frank Jensen (S), som derfor må gå udenfor døren, når sagerne behandles. Til gengæld blev det i efteråret besluttet, at kommunens økonomiforvaltning, som altså er Frank Jensens forvaltning, gerne må arbejde med byggeriet.

Det bliver i familien

[intense_image image="29989" size="square150" align="right" title="POLFOTO_27055208" border_radius="50%" border="5px solid #00799e"]Billunds borgmester Ib Kristensen (V) er tidligere entreprenør, men hans firma Ib Kristensen A/S har hans søn nu overtaget. Det havde borgmesteren dog ikke tænkt over, da byrådet i slutningen af januar behandlede en byggesag, som entreprenørfirmaet havde budt ind på. Derfor måtte der dagen efter holdes et ekstraordinært byrådsmøde, hvor beslutningen igen blev truffet. Denne gang med Ib Kristensen udenfor døren. Entreprenørfirmaet fik i intet af tilfældene opgaven.

Skyhøje interesser

I Assens skulle det i 2011 besluttes, om skorstenen på den gamle sukkerfabrik skulle rives ned eller bevares. Bevaring kostede fem gange så meget som nedrivning, men blandt andet daværende borgmester Finn Brunse (S) talte varmt for at bevare skorstenen. Finn Brunse var samtidig formand for grundejerforeningen Sukkerfabrikken, og det blev indklaget for tilsynet. Det frikendte dog Finn Brunse, da han var udpeget som formand på baggrund af sin borgmesterpost.

[intense_hr size="large"]