Folkeskolen handler om kombinationen af faglig og social dannelse; det handler om oplysning og demokratiske værdier. Derfor står det skrevet i formålsparagraffen - folkeskolens grundlov.

Men der står ikke, at folkeskolen skal være et inkluderende læringsmiljø med en blandet elevsammensætning – og det skal der nu laves om på, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Han blev i efteråret sat til at lede en ekspertgruppe, der skulle give inklusionsindsatsen et grundigt eftersyn. En gruppe af lærere, ledere, specialpædagoger, kommunale chefer og repræsentanter fra interesseorganisationer – heriblandt eleverne selv. Og en væsentlig konklusion i deres afrapportering, der blev offentliggjort midt i maj, er, at målet om et inkluderende læringsmiljø skal stå tydeligt beskrevet i folkeskolens øverste instans.

De børn, som blev flyttet fra specialskoler tilbage i almene klasser som resultat af inklusionsloven fra 2012, burde i dag være en del af det inkluderende læringsmiljø. Men virkeligheden er desværre en anden ifølge Claus Hjortdal.

- Vi oplevede på rundturen på skolerne, at lærere og pædagoger italesætter dem som inklusionsbørn, og det er i virkeligheden ekskluderende. Vi skal af med det her ‘dem og os’-syn, siger han.

- Vi blev enige om, at det her er så vigtigt, at vi skal have det højt op i systemet. Og det højeste, vi kan komme, er formålsparagraffen, siger Claus Hjortdal.

Minister er positiv

Ekspertgruppens rapport indeholder i alt 98 anbefalinger til skolebestyrelser, kommunalbestyrelser og Ellen Trane Nørbys (V) Ministerium for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeren har endnu ikke sat sig ned med folkeskoleforligskredsen for at diskutere ændringer, men en af de ting, hun allerede nu åbner op for, er at præcisere formålsparagraffen.

- Vi er nødt til at tale om, hvad det er for et læringsmiljø, der skal til. Så længe man har et meget stigmatiserende sprogbrug, får man ikke sikret alle elevers faglige og trivselsmæssige udvikling, siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

- Det handler om inkluderende læringsmiljøer, for børn er heldigvis forskellige, og det stiller nogle forskellige krav til rammerne. Det er jo ikke nogen pølsefabrik.

Vi har at gøre med en ændring, der ikke koster flere ressourcer, og skal man tro Claus Hjortdal, vil den have en positiv effekt. Glimrende. Eller hvad?

Ikke alle er lige begejstrede. Forslaget om at ændre i folkeskolens grundlov overraskede Thorkild Thejsen, som er tidligere chefredaktør på skolernes fagblad, Folkeskolen, og nu projektleder ved Lærerprofession.dk. Formålsparagraffen er blot blevet ændret fire gange siden oprettelsen i 1814 - senest i 2006 - og han mener bestemt ikke, at der er behov for endnu en ændring. Målet om inkluderende læringsmiljøer kan sagtens opnås indenfor de nuværende rammer. Formålsparagraffen agerer paraply for skolens mål, mens inklusionen har sine uddybende mål i inklusionsloven.

Thorkild Thejsen, der samtidig er anerkendt som en af de mest vidende om folkeskolens formålsparagraf, mener, at det er et billede på en uheldig og selvforstærkende tendens. Politikerne føler trang til at ændre i love og regler, så snart der er det mindste knas. Formålsparagraffen er blevet ændret i 1937, 1975, 1993 og 2006. Tendensen er ikke svær at få øje på.

- Hvis de aktuelle udfordringer bliver skrevet ind i formålsparagraffen - som egentlig skulle tage sig af det langsigtede - bliver den hurtigt slidt op igen, for om to år er der en anden udfordring og om fem år en tredje, siger Thorkild Thejsen.

Den præmis er ekspertgruppens formand ikke med på. Han er enig i, at nogle af de overordnede rammer står i folkeskoleloven, men for ham er denne præcisering ikke en lille del.

- Det er en vigtig del, når det gælder omkring 14-16 procent af eleverne i den danske folkeskole. For dem, der kan klare sig selv, går det jo fint, men hvis vi skal have samfundet til at fungere, skal alle kunne klare sig og agere så godt som muligt i fællesskabet - forstå vigtigheden af fællesskabet. Vi har gennem årene ekskluderet flere og flere fra det store fællesskab med en forståelse af, at sådan var det. Derfor er det nødvendigt at ændre mindsettet, siger Claus Hjortdal.

For mange blander sig

Forslaget møder også modstand hos Ning de Coninck-Smith, professor MSO på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Hun mener grundlæggende, at man skal passe på med at pille for meget ved folkeskolen. Det gør den rundtosset.

- Der er simpelthen så mange kokke, der rører i den gryde, der hedder folkeskolen, siger hun.

Ning de Coninck-Smith påpeger, at tidligere ændringer i formålsparagraffen har handlet om mere frihed og plads til fortolkning. Men med den seneste ændring i 2006, hvor fokus på forberedelse til videre uddannelse blev indskærpet, og nu denne vil vi bevæge os den anden vej. Hun mener, at det stigende antal tilføjelser er med til at gøre de overordnede rammer for konkrete, hvilket blandt andet påvirker en af grundpillerne.

- Hele den demokratitænkning, at børn skal have medindflydelse i skolen, er jo i stigende grad blevet udvandet, siger hun.

Kritikken preller dog af på Ellen Trane Nørby. Hun stoler fuldt og fast på den ekspertgruppe, hun selv var med til at nedsætte i efteråret.

- Jeg mener, de har arbejdet med et godt grundlag. De har arbejdet længe, systematisk, struktureret, og hvis nogen har lyst til at underminere deres arbejde, så står det dem jo frit for, siger undervisningsministeren.