Folkeskolen kastes atter op i luften
Folkeskolen kastes atter op i luften
SF opsiger det brede folkeskoleforlig, som har været gældende i snart et årti. Alle landets folkeskoler skal have langt mere frihed, end de har i dag, mener SF.
Dermed står partiet frit i forhold til stemme forliget ned efter næste valg.
- SF opsiger folkeskoleforliget om de lange skoledage og den meget stramme styring af folkeskolen, der har været tvunget ned over dem i mange år. Vi vil gerne give frihed til alle skoler, så de kan gøre skoledagen kortere, siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, til Ritzau.
Ifølge SF skal man se på de to eksisterende frihedsforsøg for folkeskolen i Holbæk og Esbjerg og sætte skolerne fri i en årrække med enkelte hegnspæle.
De blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen (S) ved Folketingets åbning i 2020.
SF vil give alle skoler fri
Den socialdemokratiske regering har selv foreslået, at hver tredje af landets kommuner skal omfattes af frihedsforsøget. SF ønsker i stedet, at det skal gælde samtlige folkeskoler. Det er bedre at opsige forliget frem for at lappe på det, lyder det.
- Der er sat forsøg i gang med to kommuner, hvor man siger, at reformen ikke gælder. Det har gjort, at man på skolerne for eksempel har gjort skoledagen en time kortere.
- Så har man også flere timer med to voksne, eller man sætter ind med særlige læseforløb eller gør noget for de børn, der mistrives, siger Jacob Mark.
Ministeren vil bevare det brede samarbejde
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger, at hun tror på, at det er muligt at skabe forandringer i folkeskolen gennem et bredt samarbejde i Folketinget.
- Derfor håber jeg ikke, at det, at SF opsiger forliget, er udtryk for, at SF mener, at der skal føres blokpolitik omkring folkeskolen, siger ministeren.
Hun mener også, at folkeskolen skal have mere frihed.
Det er os selv, der har sat forsøgene i gang i Esbjerg og Holbæk, og vi mener, at vi skal videre ad den vej. Men vi sidder midt i et forhandlingsforløb om præcis det her.
- Det er os selv, der har sat forsøgene i gang i Esbjerg og Holbæk, og vi mener, at vi skal videre ad den vej. Men vi sidder midt i et forhandlingsforløb om præcis det her, siger hun til Politiken.
SF sad i regering med Socialdemokratiet og De Radikale, der lavede forliget med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.
Jacob Mark var ansat i folkeskolen, da der var lærerlockout. Han erkender, at partiet siden har rykket sig meget.
Opsigelse skaber uro
Den radikale børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, ærgrer sig til gengæld.
- Det er ærgerligt, at SF gør folkeskolen til kampplads igen. Vi er enige om, at der skal være kortere skoledage. Men det skal vi gøre sammen med lærerne, pædagogerne, eleverne, skoleledere og de andre partier.
- Ved at opsige forliget skaber vi igen en kæmpe uro om skolen. Det er ingen tjent med, siger hun i en skriftlig kommentar.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal klapper heller ikke i hænderne.
- Vi er bekymrede og kede af, at der nu skabes ny uro om folkeskolen. Vi har nydt godt af et stort og bredt forlig i en årrække og skal helst ikke ud i en valgkamp, hvor der går en masse ideologi i den for alle partierne igen, siger han.
Til gengæld er formanden for landets lærere, Gordon Ørskov Madsen, glad.
- Umiddelbart er der tilfredshed over, at vi måske kan slippe af med det folkeskoleforlig, som ikke har haft nogen positiv effekt på folkeskolen, siger han.
Han ser frem til større frihedsgrader på de enkelte folkeskoler, som tager højde for, at eleverne er forskellige, kulturen er forskellig, og at forældreinddragelse folder sig ud på forskellige måder.
- Men samtidig er det vigtigt, at vi alle sammen bestræber os på, at vi ikke igen gør folkeskolen til en kastebold og en kampplads, siger han.
Folkeskolereformen i hovedtræk
Regeringen (dengang Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF) samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative indgik i 2013 en aftale om en folkeskolereform.
Reformen trådte i kraft i 2014 og indførte blandt andet en længere og mere varieret skoledag.
Aftalen betød blandt andet:
- En længere skoledag med mere undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse.
- 45 minutters daglig motion og bevægelse.
- Understøttende undervisning for at øge den den faglige undervisning og styrke eleverne personligt.
- Flere timer til dansk, matematik, natur/teknik og musik på forskellige klassetrin.
- Tidligere fremmedsprog: Engelsk allerede fra 1. klasse, og 2. fremmedsprog fra 5. klasse.
Kilder: Skole og Forældre og Ritzau.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
