Folkemødet har nået målet
Folkemødet har nået målet
Ifølge politiets skøn deltog 7000-8000 torsdag og 12.000 fredag.
- Det er vildt, at vi allerede har rundet 20.000 gæster. Vi vidste på forhånd, at politikerne, mediefolkene og organisationerne ville møde talstærkt frem, og vi forventede også, at rigtig mange borgere ville være med. Men at så mange borgere er kommet til Allinge, er en meget stor og meget positiv overraskelse, siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S).
Den store succes medførte i går blandt andet, at politiet supplerede de udpegede parkeringsområder med 500 nye parkeringspladser, at øens busselskab indsatte endnu flere ekstrabusser, og at TDC måtte sende teknikere til øen for at forstærke mobilsignalet, der var stærkt overbelastet af de mange folkemødegæster.
- Når der kommer så mange flere mennesker, end vi havde turdet håbe på, kan det ikke undgås, at det knirker nogle steder. Så det er helt sikkert, at vi i evalueringen af Folkemødet 2012 vil være stærkt fokuserede på, hvordan vi næste år skal geare Allinge og resten af øen til Folkemødet 2013. Vi skal have set på hele logistikken, så vi kan tage godt imod alle, der vil være med, siger Winni Grosbøll.
Da Folkemødet blev afholdt for første gang i fjor deltog 10.000 mennesker.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.