Hovedspring fra havnebadet, stadionrock i stenbruddet og borgerdialog i byrummet. Visionerne for fremtidens folkemøde ser forførende ud i arkitekttegnede illustrationer i de tre helhedsplaner for udviklingen af de fysisk rammer for Folkemødet, som landede på borgmester Winni Grosbølls kontor i slutningen af 2015. Tre forskellige tegnestuer har bidraget med deres visioner for, hvordan Folkemødet kan inddrage naturen og skabe tættere bånd mellem gæsterne og Bornholm.

- Vi skal i højere grad integrere hele naturen og den fantastiske baghave, som Allinge har, men som meget få af Folkemødets gæster rent faktisk kommer ud og oplever, siger Winni Grosbøll. Samtidig er det en vigtig mission for hende og folkene bag Folkemødet at styrke det lokale ejerskab til det politiske event, der har tidoblet sin størrelse over fem år og nu med over 100.000 besøgende nærmest er vokset udover Allinges grænser.

- Vi vil arbejde med at inddrage befolkningen mere, end vi har gjort tidligere. Vi vil brede ejerskabet ud og gøre det til bornholmernes arrangement, siger Winni Grosbøll. For Folkemødet kan ikke blot sætte Bornholm på landkortet; det kan også være løftestang for lokal fornyelse.

[caption id="attachment_39336" align="alignright" width="468"] Folkemødets gæster skal i højere grad møde den særlige natur, som man eksempelvis finder i Moseløkken Stenbrud.
Foto: Allingeloven[/caption]

- Det handler om at bruge Folkemødet og den energi, der omkranser det, til at udvikle området, siger borgmesteren og peger blandt andet på muligheden for at lave et helårsåbent folkemødehus i Allinge, der kunne afholde folkemødefredag en gang om måneden for at gøre det til et helårsarrangement. Også selve byrummet skal indrettes, så det understøtter den dialog og det møde mellem mennesker, som Folkemødet gerne vil være. Og det kan arkitekturen hjælpe med.

- En del af opgaven er at indrette byrum, så de understøtter dialog med naturlige opholdszoner og steder, hvor man kan sætte sig ned og snakke sammen, siger Winni Grosbøll.

Mere samarbejde

Folkemødets deltagersucces har en bagside. Det bliver sværere at være i en by, der normalt huser 1500 indbyggere. Det presser logistikken, men det gør det også sværere at vise alt det, der gør Bornholm til noget unikt, frem.

- Vi har i nogle år haft hele kysten plastret til med telte, så man slet ikke har kunnet se den. Det er måske lidt dumt ikke at udnytte den ramme mere, end vi gør i dag, siger Winni Grosbøll. Derfor planlægger kommunen at anlægge kyststier, så naturen kommer mere til sin ret. Men der er også brug for at kigge på programmet for at sikre, at arrangementet ikke drukner i telte, arrangementer og interessegrupper, mener Winni Grosbøll. Hun forestiller sig, at Folkemødet stadig kan vokse, men at der i fremtiden bliver brug for et tættere samarbejde mellem de forskellige foreninger. Både kvaliteten af og deltagelsen ved de enkelte debatarrangementer kan løftes, hvis man samler forskellige interesser i klynger og arrangerer i fællesskab.

- Vi forsøger at få de eksterne arrangører til at rykke sammen indbyrdes, og vi vil gerne være med til, at der bliver lavet flere arrangementer på tværs og i fællesskab. Det gør debatten bedre, og så behøver alle aktører ikke have deres eget telt, siger Winni Grosbøll og fortæller samtidig, at der skal arbejdes på at begrænse antallet af telte og debatter og i stedet satses på at højne niveauet af debatterne.

- Vi skal sikre overskueligheden, for hvis det bliver for kaotisk og uoverskueligt, gider folk ikke komme.

Frihed under opsyn

Organisatorisk skal kommunen på sigt give slip på Folkemødet og overlade udvikling, planlægning og afvikling til en forening eller fond. De første skridt er taget. Der er lavet en selvstændig driftsenhed, mens selve foreningsdannelsen stadig er i gang, men det kommer til at tage 3-5 år, før det er helt ude af kommunens hænder. Folkemødet har fundet sin form, og kommunens opgave som fødselshjælper på projektet er klaret. Nu er tiden inde til at lade nye kræfter komme til, mener Winni Grosbøll.

[caption id="attachment_39337" align="alignright" width="468"] De hvide 'partytelte', der hvert år lejes, opstilles og nedtages, skal erstattes af fleksible strukturer, der kan anvendes af Allinges beboere resten af året.Foto: Allingeloven[/caption]

- Det har aldrig været en kommunal kerneopgave, og vi vil også gerne invitere folk ind, som har mere forstand på det her, end vi har i vores hus, og man kan også tilknytte den frivillige del meget tættere, siger borgmesteren, der forestiller sig, at der hentes kapaciteter udenfor øens grænser ind til at sidde i en fremtidig bestyrelse.

Efter fem år med et folkemøde i fortsat fremdrift føler Winni Grosbøll sig stærkt bundet til eventet, men samtidig er hun klar til at give slip.

- Jeg har været med hele vejen og haft et stort personligt engagement i Folkemødet, så rent personligt er det lidt af en rejse, der er ved at være slut. Det er lidt ligesom teenageren, der er ved at flytte hjemmefra. Det kræver lidt støtte i starten, men det skal nok klare sig, siger hun og peger samtidig på, at Folkemødet i 2015 med kontroversielle gæster, et stort sikkerhedsopbud og sammenfaldet med et folketingsvalg var en stor mundfuld. Men samtidig viste det også, at Folkemødet er klar til at overleve på langt sigt.

- På trods af hele den optakt så beviste Folkemødet, at det har styrken til at bestå. Selv et folketingsvalg kunne ikke vælte det, siger Winni Grosbøll.