- Folkemødet bør gå på tur
- Folkemødet bør gå på tur
Skift krøllebølle-is ud med Limfjords-østers og Thy-øl. Det kan blive konsekvensen af den socialdemokratiske kommunalordførers forslag om at holde næste års Folkemøde på Mors. Simon Kollerup mener, at Folkemødet bør gå på tur rundt i hele landet, så alle kommuner får mulighed for at huse den store politiske fest, for at vise deres egn frem - og for at landets spidser fra politik, medier, interesseorganisationer m.v. også kommer til at lære hele landet at kende.
- Folkemødet er blevet en vigtig magtfaktor i Danmark, derfor mener jeg, at det bør gå på tur mellem de danske kommuner at holde Folkemødet. Alle egne i landet ville være stolte over at vise netop deres område frem, og både politikere og journalister kunne have endda rigtigt alvorligt godt af at komme rundt i de dele af Danmark, som ellers kun får sparsomt besøg fra den fine hovedstad, siger Simon Kollerup.
Det er ikke første gang, der bliver rejst en debat om Folkemødets placering: Allerede sidste år talte Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard for, at Folkemødet skulle rundt i landet:
- Odsherred, Samsø alle områder i Danmark burde have en fordel af det her. Der er mange steder i Danmark, som godt kunne trænge til den opblomstring det giver at have et folkemøde, som måske også betyder, at folk kommer igen, sagde hun dengang.
Skal til Mors
I år har Simon Kollerup et helt konkret bud på, hvor folkefesten skal flyttes hen næste år:
- Jeg mener helt konkret, at Folkemødet næste år bør holdes på Mors, måske med Thisted kommune som medvært. Mors er også en ø som Bornholm, som har mange gode historier at byde på sammen med Limfjords-østers og Thy-øl, men øen har samtidigt behov for, at landets meningsdannere får øje på de meget konkrete udfordringer, man står med på Mors. Jeg ved med 100 procent garanti, at billedet er det samme i andre dele af landet, som jeg tror bakker mig op i den her sag.
Ydermere mener Simon Kollerup, at der forud for næste års kommunalvalg er en særlig mulighed for flere borgmestre i at gøre sig kendte:
- Hele Danmark kender efterhånden Bornholms ekstremt dygtige og charmerende borgmester, Winni Grosbøll, men hvor mange kender borgmesteren på Mors? Lauge Larsen er mindst lige så dygtig og ville være en god vært for Folkemødet næste år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.