Når varmen for alvor får temperaturen til stige i de danske farvande over de kommende uger, vender et traditionel sommer-emne tilbage i medierne: iltsvind, algevækst og den generelle vandkvalitet.

Intet tyder på, at diskussionen bliver specielt munter i år heller. 2019 bød på massivt iltsvind i danske fjorde, og ifølge Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, har vi mest os selv at takke for, at en gentagelse ikke er usandsynlig.

Han har beskæftiget sig med vandkvaliteten i danske farvande i 25 år. Så sent som for fem år siden sagde han i et interview med TV2 Østjylland:

- Nu har vi et bedre havmiljø, end vi havde for 15 og 30 år siden. Fortsætter vi indsatsen, kan vi få et rigtig godt havmiljø, ligesom da vores forældre var børn.

Problemet er bare, at det gjorde vi ikke. Og derfor har han et helt andet udgangspunkt i dag.

- De seneste år er det gået den forkerte vej med udledning af især kvælstof fra landbruget, og det har rullet meget af 30 års målrettet arbejde tilbage, siger han. 

Landbrugspakken er storslem

Vandmiljøplaner med udlednings-restriktioner for et trecifret milliardbeløb reducerede specielt kvælstofudledningen fra landbruget markant fra 1980’erne og frem til 2010. Herefter er det ifølge Stiig Markager gået den forkerte vej accellererende med landbrugspakken i 2016.

Frem til 2015 var han optimist på vandkvalitetens vegne. Men den positive udvikling over mange år vendte markant af flere årsager, ikke blot landbruget, men også øget nedbør har pillet ved balancen i havvandet.

- Resultatet har konsekvenser for fiskebestanden. Bunden bliver mudret, der kommer ubehagelig lugte, bunddyr forsvinder, vandet bliver uklart, og badevandskvaliteten daler. Skidt af mange årsager, også økonomiske, for det gør Danmark mindre attraktivt som turistland, for vi har jo netop været kendt for vores rene vand, siger han.

Kommuner og skatteborgere har via vandafledningsafgifter, spildevandsrensning og kloakering bidraget med mange milliarder, da udviklingen gik i den rigtige retning, og så meget desto mere mere meningsløst ser udviklingen ud over det seneste årti. 

Giftig landbrugscocktail

Klimaforandringer kan vi ikke gøre meget ved her og nu, men hovedproblemet og løsningen er han ikke i tvivl om: Den fortsatte udnyttelse af lavbundsjorde til landbrug. Og kombinationen af EU-støtte og lempelige gødskningsforhold har fungeret som en giftig cocktail. For det har ikke været økonomisk fornuftigt at braklægge jorde med ringe landbrugsværdi og store afvandingsproblemer som aldrig burde være dyrket.

Alligevel tror Stiig Markager på bedre tider, fordi dagsordenen efter valget og regeringsskiftet sidste år er skiftet mærkbart. For skal klimamålene om 70 procents reduktion af CO₂ nås, skal fosfor og kvælstof-udledningerne med i kalkulen, før den bliver realistisk, og det kommer til at omfatte administration af naturen.

Aktiv rolle for kommunerne

 - Vi har presset naturen væsentlig ud over, hvad den kan tåle, og det holder ikke længere. Og det handler om meget mere end kvaliteten af vandet i fjorde og søer. En våd eng fjerner kvælstof og binder fosfor og er levested for fugle og planter, ligesom engene kan fungere som vandreservoir til forebyggelse af de oversvømmelser, vi oplever stadig hyppigere, siger Stiig Markager, som ser en aktiv rolle for kommunerne i det paradigmeskift han ser aftegne sig.

Med aktiv indsats og vilje til både at begrænse klimagasudledninger og arbejde aktivt  for klimatilpasning. Det kommer til at kræve investeringer, også i kommunerne.

- Man kan gøre en hel del lokalt. Gennemføre omlægninger i landskabet – jeg plejer at kalde det ’at vi skal om designe Danmark – for det handler om et helt nyt landskab med fokus på klima, biodiversitet, rekreative værdier – og indtægter, og tilbageholdelse af næringsstoffer. Kommunen er en vigtig og helt nødvendig spiller i forhold til at opkøbe og formidle jorden, som skal tilbage til naturen, siger han.

Foreløbig er der dog ingen vej udenom den vanlige prognose for årstiden - med udsigt til udbredt iltsvind i det meste af landet.