En uforudsigelig flygtningestrøm og en uforudsigelig finansiering af velfærden.

Kommunernes økonomiske rammer er sat under et gevaldigt pres i 2016 og de kommende år, viser en rundspørge blandt 56 kommunale økonomichefer.

43 svarer, at de enten er meget enige eller enige i, at flygtningestrømmen skaber usikkerhed om økonomien i deres kommune. Og med op imod 50.000 nye borgere om året bliver landspolitikerne nødt til at handle, mener borgmester Steen Christiansen (S) fra Albertslund.

- Det svarer til, at vi får en ny kommune hvert år i øjeblikket. Den faktor sammen med omprioriteringsbidraget truer helt klart med at slå bunden ud af den kommunale økonomi. Der skal ske noget dramatisk i forbindelse med økonomiforhandlingerne i år, siger han.

De senere år har mange kommuner forberedt sig på en stor stigning i andelen af ældre borgere, men med flygtningestrømmen kan det billede hurtigt ændre sig. Og her spiller omprioriteringsbidraget dårligt med, mener Albertslunds borgmester, som bakkes op af et stort flertal i Kommunens rundspørge. 49 ud af 56 økonomichefer angiver, at omprioriteringen skaber stor usikkerhed om budgetlægningen.

- Der er brug for at få gentænkt vores økonomi helt grundlæggende, hvis vi skal kunne løse opgaven i kommunerne, siger Steen Christiansen.

Landspolitisk hurdle

KL har spillet ud med et forslag om at lave klyngebyer til flygtninge administreret af kommunerne, men betalt af staten; Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis ønske om statslige flygtningelandsbyer fik forhandlingerne til at strande hos udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i december, men kan måske passes sammen med KL’s udmelding.

45 ud af de 56 økonomichefer angiver, at det i højere grad bør være staten og ikke kommunerne, der tager sig af regningen for flygtningepresset. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) varslede i et samråd kort før jul, at det vil blive taget op igen til økonomiforhandlingerne.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver et stort tema ved de kommende forhandlinger. Og det er også noget, vi har drøftet løbende i forbindelse med de asylstramninger, vi nu gennemfører. Det er ikke sådan, at vi fuldstændig negligerer, at der kommer en stor økonomisk udfordring på asylområdet, sagde han.

I samme samråd fortalte Claus Hjort Frederiksen dog også, at der ifølge Finansministeriets prognoser skal bremses kraftigt op i de offentlige anlægsudgifter fra 2017 til 2019. Og også den udsigt kan komme i karambolage med kommunernes økonomi.

- Med de mange nye borgere opstår der et øget behov for børnehaver, skoler og forskellige andre fysiske anlæg. Dem skal vi have mulighed for at få bygget - det er simpelthen en forudsætning for at kunne løse integrationsopgaven. Og det er alarmerende, at vi bliver sat under så voldsomt et økonomisk pres, siger Steen Christiansen.

V i mindretal

Når det gælder omprioriteringsbidraget, er det især stop and go-effekten ved, at kommunerne om sommeren bliver bedt om at spare en pose penge og så med finansloven alligevel får en del af pengene igen, der får drøje hug fra økonomicheferne. 55 ud af 56 anser det for at være et problem.

- Vi vil gerne sætte de nødvendige besparelser i gang i så god tid som muligt, så vi får de besparelser, som gør mindst ondt. Modsat er der ikke et administrativt ønske om at igangsætte flere besparelser end nødvendigt, skriver en af cheferne i rundspørgen, mens en anden antyder en form for gætteleg om, hvad der sker i finanslovsforhandlingerne.

Venstre har annonceret skatteforhandlinger i 2016, hvor de blandt andet vil bruge penge fra omprioriteringsbidraget. Dansk Folkeparti har derimod meldt ud, at de vil bruge omprioriteringen til at få udlignet mere mellem rige og fattige kommuner - en udmelding, der hurtigt kan splitte kommunerne geografisk alt efter, om de er for eller imod.

I Kommunens rundspørge svarer 20 økonomichefer, at det er en god idé at bruge omprioriteringen til mere udligning - 31 svarer det modsatte, mens fem svarer ved ikke.

Flere af de enige tilføjer dog, at et nyt og mere retfærdigt udligningssystem vil være at foretrække fremfor flere lappeløsninger og puljer.