Politikere fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten føler, at de har ringere adgang til embedsværket i kommunerne end politikere fra andre partier. Det viser en undersøgelse, Kommunen har lavet i samarbejde med djøfbladet. 

I undersøgelsen svarer 40 procent af Enhedslistens og 27 procent af Dansk Folkepartis kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de har mindre adgang til embedsværket end andre i samme position. Og selv om der er tale om små tal – for Enhedslistens vedkommende kun to ud af fem respondenter – bekymrer de professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Tim Knudsen. 

”Det er ikke godt at se, at repræsentanterne for DF og ­Enhedslisten ikke føler, de har samme adgang til embedsværket som andre i samme position. I forbindelse med kommunalreformen kunne man godt have ønsket, at man også så på magtforholdet mellem borgmesteren og de menige medlemmer af kommunalbestyrelsen – navnlig de partipolitisk mere perifere medlemmer,” siger Tim Knudsen. 

Den begrænsede adgang slår også igennem i undersøgelsen ved, at en større andel af medlemmerne fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti oplever, at de ikke får dækket deres behov for information fra embedsmændene. De svarer også i mindre grad end andre, at embedsmændene altid eller som regel er behjælpelige. 

En beskyttet befolkning

”Embedsværket er en beskyttet befolkning. Ingen adgang.” Sådan svarer byrådsmedlem for DF i Syddjurs, Per Dalgaard, i Kommunens undersøgelse. 

”Hvis jeg tager ned på rådhuset i dag, er der nok ikke nogen, der vil smide mig ud, men det er ikke velset, at menige byrådsmedlemmer henvender sig direkte. Det skal gå gennem udvalgsformanden,” siger Per Dalgaard. 

”Embedsmænd er en beskyttet befolkningsgruppe, som er meget systembevarende. Selv små ændringer er af det dårlige. Og hvis man kritiserer dem, udråbes det som en hetz mod embedsværket,” siger Per Dalgaard. 

Han understreger, at hans kommentarer gælder de embedsfolk, der betjener udvalgene.

I Albertslund mener Helge Bo Jensen fra Enhedslisten heller ikke, at menige byrådsmedlemmer har særlig god adgang til embedsværket. 

”Det har måske noget at gøre med, at de partier, der har posterne som udvalgsformænd, har en anden dialog med embedsmændene, og de kan påvirke dagsordenerne. Der er meget få kommuner, hvor vi har den slags privilegeret adgang,” siger Helge Bo Jensen. 

Han mener, at forvaltningen meget hurtigt retter sig ind efter flertallet i byrådet – til tider endda før flertallet er konstitueret, som han siger.

”I sager med politisk sprængstof indgår ledelsen af forvaltningen i spillet om magten, og de er med til at afgøre, hvad det er bekvemt, at vi andre får adgang til,” siger Helge Bo Jensen.  

Det kan føre til, at direktionen og den politiske ledelse smelter sammen, mener han. Og som menigt byrådsmedlem fra et mindre parti kan være svært at afgøre, om et politisk forslag er født af borgmesteren, eller om det stammer fra forvaltningen. Derfor er der behov for en større beskyttelse af mindretallet i byrådene, mener Helge Bo Jensen. 

”Det ville være en demokratisk landevinding, hvis man kunne sikre, at den politiske uenighed fandt sted i et mere tilgængeligt rum,” siger han. 

Skab nogle konflikter

Det synspunkt bakkes op af kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

”Hvis man som oppositionspolitiker træder borgmesteren over tæerne, så kan man opleve, at det bliver ret svært at få særlig meget service fra embedsapparatet,” siger han. 

”Man kunne sikre noget dynamik og konflikt ved at give oppositionen noget hjælp fra embedsværket – for eksempel til at lave beregninger i forbindelse med forslag. Det er jo netop i konflikterne og bumpene i vejen, at man får prøvet, om det er de rette beslutninger, der bliver truffet,” siger Roger Buch.

Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær, mener ikke, der er noget odiøst i, at embedsmænd på et tidspunkt i den politiske proces orienterer sig mod flertallet. Men han advarer mod den situation, hvor flertallet og administrationen flyder sammen.

”Hvis oppositionen føler, at flertallet og administrationen er så meget pot og pande, at det er svært at komme op med alternative forslag, kan det føre til, at man trækker sig tilbage. Og det er lidt uheldigt, når der året efter er kommunalvalg, og alle har stemt for de samme forslag. Så har borgerne ikke noget grundlag at afgive deres stemmer på,” siger Ulrik Kjær.