Flere stenrev skal genoprette kollapset havmiljø
Flere stenrev skal genoprette kollapset havmiljø
Tilstanden under havoverfladen i Danmark er nogle steder så elendig, at der er tale om et decideret kollaps af økosystemer. Andre steder er økosystemerne under voldsomt pres.
Det erkender miljøminister Magnus Heunicke (S), som torsdag kunne præsentere en politisk aftale om en ny havnaturfond.
Den skal finansiere en genopretningsplan, der skal få livet tilbage i havet.
Det skal blandt andet ske ved at gendanne stenrev, som er ødelagt af fiskeri, og hvor fisk og andre havdyr kan yngle.
- Vi starter allerede i år med at genetablere de stenrev, som gennem mange år er blevet ødelagt, fisket væk eller hevet op på land og brugt til andre ting.
- Det er helt afgørende for vores torsk, marsvin og krebsdyr og fiskeyngel generelt, sagde Magnus Heunicke.
Med aftalen sættes der 500 mio. kr. fra Grøn Fond, som rummer en stor pengekasse til initiativer for klima og miljø, af til genopretning af den danske havnatur frem mod 2030.
Bag aftalen står SVM-regeringen samt De Radikale, SF, Enhedslisten og De Konservative.
I år sættes der 25 mio. kr. af til flere indsatser. Blandt andet skal Taarbæk Rev i Øresund og stenrevet i Storebælt genoprettes.
Konkret skal der hentes norsk granit til at etablere de meget store stenrev på havbunden.
Desuden skal det danske havareal kortlægges.
I de første år koncentreres indsatsen om Lillebælt og Sydfynske Øhav, Storebælt, Samsø Bælt og Sejerø Bugt, Sjællands Nordkyst og Østkyst samt Møn.
- Stenrev er meget vigtige for levestederne, så fiskene igen kan have nogle steder at gemme sig og yngle.
- Nu går vi fra ord til handling. Jeg er glad for, at der er en meget stor aftalekreds bag, siger Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen.
Aftalen om udmøntning af pengene til Havnaturfonden kommer, kort tid efter at regeringen og flere organisationer indgik en aftale om en såkaldt grøn trepart. Den skal nu forhandles på plads i Folketinget.
Men der er blandt andet lagt op til, at store arealer med landbrugsjord skal opkøbes for at mindske udledningen af kvælstof fra landbruget.
Ifølge biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert skal de to aftaler ses i sammenhæng.
- Der er en fælles forståelse af, at det handler om at reducere udvaskningen af kvælstof primært fra landbruget for at få livet tilbage.
- Det kommer til at til at tage mindst 10 år, før vi kan se et reelt fald af kvælstof i de indre danske farvande, fordi det tager noget tid blandt andet at opkøbe jorden, siger biologen.
Det er et vigtigt element i aftalen om Havnaturfonden, at der sker en dataindsamling og kortlægning af havarealet, mener han.
- Det kan sikre en sund forvaltning i havet. Og at de fremtidige initiativer som stenrev, udplantning af ålegræs eller udlægning af muslingebanker bliver prioriteret på de lokaliteter, hvor det giver mest værdi for pengene, siger han.
Indsatsen er hårdt tiltrængt. Ifølge biologen er hele økosystemet hårdt belastet af kvælstof, der er skyllet ud i vandet fra markerne efter store mængder regn.
- Skåret ind til benet, så har vi lige nu et historisk dårligt havmiljø, siger han.
Havnaturfonden skal få fisk tilbage i havet
* Den nye fond Havnaturfonden består af 500 mio. kr. fra en tidligere aftale om deludmøntning af Grøn Fond.
* 25 mio. kr. går til konkrete indsatser i 2024. Herefter er der 100 mio. kr. i 2025 og 75 mio. kr. om året i 2026-2030 til fondens aktiviteter.
* Grøn Fond blev etableret efter en politisk aftale i 2022. Den afsætter 53,5 mia. kr. frem mod 2040. Pengene skal bruges på længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.
Kilde: Finansministeriet, Miljøministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.