Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gjorde krisen kommunerne mere ivrige efter at lægge opgaverne ud til private for at spare. Men det er et politisk holdningsskifte, der for alvor har sat gang i privatiseringen, mener han:

- Man havde oprindelig et slagsmål mellem rød og blå blok, hvor blå var for og rød skeptisk over for at konkurrenceudsætte velfærdsopgaver. Der er helt klart sket et skifte. Den røde blok med Socialdemokraterne i front har omfavnet konkurrenceudsættelsen, og har presset voldsomt på for at få kommunerne til at konkurrenceudsætte mere, siger han til Fagbladet FOA.

Gribskov Kommune fører an og har overladt over halvdelen af området til private. Ifølge borgmester Kim Valentin (V) lægger kommunen mere vægt på konkurrencen i sig selv end på en eventuel besparelse.

Ingen religion

- Det er ikke en religion for os at bruge private. Det er selve konkurrencen, der er interessant. Ved det sidste udbud prioriterede vi kvaliteten af servicen højere end prisen, som faktisk er blevet højere, end den var før udbuddet. Konkurrencen gør, at også den kommunale ældrepleje bliver effektiviseret, siger han.

Selvom udviklingen går mod en større privatisering af ældreplejen, har Næstved og Hørsholm Kommune helt droppet eller udsat udbud af frygt for konkurser i de private plejefirmaer. I Næstved afblæste kommunen i sidste uge planerne om udlicitering af et distrikt i hjemmeplejen.

- Vi har fået foretaget en analyse af, hvad vi kunne spare, og der har simpelthen ikke været nok at spare til, at vi vil gennemføre udbuddet. Samtidig kører der en række historier om de store udgifter, der er forbundet med konkurser i de private plejefirmaer, som falder tilbage på kommunen. Samlet set er det ikke risikoen værd, siger formand for Omsorgsudvalget i Næstved, Jette Leth Buhl (SF).