Et rådhus i Jammerbugt, et psykiatrihospital i Region Syddanmark og et plejecenter i Kolding er blandt de offentlig-private partnerskaber (OPP), der meget vel kan være på vej og give Danmark et tiltrængt løft i erfaringer med OPP-projekter.

I alt har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kendskab til 14 projekter, der enten er under idéudvikling eller forberedelse. Og det behøver ikke være en fuldstændig liste.

- Det tyder jo på, at der er kommet hul på det, og at det i løbet af nogle år kan være med til at skabe den erfaringsdatabase, der skal til, for at vi kan forholde os til, om det her er en meget god idé eller bare en god idé, siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der har været med til at skrive bogen 'Det er så yndigt at følges ad' om danske erfaringer med offentlig-privat partnerskab, som udkom tilbage i 2006.

Flere henvendelser
Helt generelt oplever Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen større nysgerrighed for OPP.

- Vi kan herfra konstatere en stigende interesse for denne her samarbejdsform med OPP. Det er der ingen tvivl om. Det er både henvendelser til OPP-kontaktpunkt, som vi står for, men vi oplever også, at den almindelige diskussion helt klart har været under udvikling, siger kontorchef Line Nørbæk.

OPP-kontaktpunkt er et sted, hvor myndigheder og virksomheder kan få svar på spørgsmål om offentlig-private partnerskaber.

Sløv start
Opstarten for OPP i Danmark har ellers været ganske sløv. I oktober måned kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en evaluering af de eksisterende danske OPP-projekter, i alt 13 af slagsen.

Per Nikolaj Bukh oplevede ellers omkring årtusindskiftet en meget entusiastisk holdning til OPP.

- Omkring det tidspunkt, hvor vi skrev bogen ('Det er så yndigt at følges ad', red.), tror jeg, at mange så det som en mirakelkur, der kunne gøre alle bygge- og anlægsprojekter væsentligt billigere og nærmest var udset til at være et element i redningen af den offentlige økonomi. Set i det lys er det lidt underligt, at der så ikke er sket så meget, siger Per Nikolaj Bukh.

Ufleksibel drift
Han peger på både lovgivningsmæssige og ideologiske barrierer, der kan være med til at forklare, hvorfor OPP har fået så svær en fødsel i Danmark, særligt i kommunerne. Samtidigt ser nogle kommuner også på OPP primært som en finansieringskilde, men uden at indregne alle de faktorer, der kan give det mest retvisende sammenligningsgrundlag.

Når det er sagt, så kan der også i en del tilfælde være god grund til, at kommunerne er tilbageholdende, mener Per Nikolaj Bukh.

- Det er jo heller ikke altid en god idé, fordi man let skaber noget ufleksibilitet i driften af sin kommune. For eksempel kan det være meget svært at forestille sig behovet for skoler og daginstitutioner i fremtiden. Så jeg tror også, at vi skal se det som en model blandt mange, der kan anvendes, siger han.

Syv af de kommende 14 potentielle projekter er kommunale.

De 14 projekter er følgende:

• Randers Kommune: Svømmebad
• Odense Kommune: Musik- og teaterhus
• Kolding Kommune: Plejecenter
• Lyngby-Taarbæk Kommune: Rådhus, evt. som renovering
• Jammerbugt Kommune: Skole
• Holbæk Kommune: Plejecenter
• Københavns Kommune: Skøjtehal
• Region Syddanmark: Psykiatrihospital
• Region Sjælland: Stråleterapibygning
• Bygningsstyrelsen: Vestre Landsret
• Bygningsstyrelsen: Kontor på Kalvebod Brygge
• Bygningsstyrelsen: Landsarkiv i Viborg
• Bygningsstyrelsen: Politistation i Hobro
• UCC: Ny skolebygning på Carlsberggrunden