Når en borger bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, er det kommunen, der tager over og hjælper borgeren tilbage på sporet, hvis det er nødvendigt. Det er dog ikke altid, det lykkes.

I hver tredje kommune genindlægges flere patienter med akutte psykiske problemer, end man kunne forvente ud fra kommunernes patientsammensætning. Det viser en undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen fra i år.

KL opfordrer kommunerne til at kigge nærmere på tallene, så de kan undgå flest mulige genindlæggelser.

– Det er et godt redskab til at kigge nærmere på forholdene i de enkelte kommuner og undersøge, hvad de højere genindlæggelsestal skyldes, siger Niels Arendt Nielsen, kontorchef i Center for Social og Sundhed i KL.

– Man skal se på, om vi har nok psykiatriske pladser i regionerne, så patienterne ikke bliver udskrevet for tidligt som i dag. Dernæst skal vi se på, om kommunerne er gode nok til at tage imod borgerne, når de kommer ud, siger han.

Kommunen har på baggrund af tallene fra Sundhedsdatastyrelsen beregnet, hvor mange flere eller færre genindlæggelser hver kommune har i forhold til, hvad man kunne forvente. Egedal Kommune er blandt de kommuner med højest genindlæggelsesfrekvens i forhold til patientsammensætningen. Kommunen har 41 procent flere genindlæggelser, end man statistisk set kunne forvente.

– Det giver stof til eftertanke, at vi ligger blandt topti i Danmark. Analysen giver anledning til, at jeg absolut skal se nærmere på det her område, siger Søren Hvid Karsten, afdelingsleder i Center for Social Service i Egedal Kommune.

Umiddelbart vurderer han, at de mange genindlæggelser kan hænge sammen med, at kommunen ikke har så mange psykiatere, hvilket gør, at lægerne i stedet bruger de psykiatriske afdelinger på sygehusene.

– Samtidig bliver folk udskrevet langt hurtigere i dag end tidligere, hvilket gør, at folk måske nemmere bliver genindlagt, forklarer han.

Når en borger skal udskrives, gør kommunen ifølge Søren Hvid Karsten altid den psy-ki-atriske afdeling opmærk-som på, at de ønsker en udskrivningssamtale for at hjælpe borgeren bedst muligt videre – men kommunikationen med psykiatrisk afdeling fungerer ofte ikke optimalt.

– Det lykkes i en del tilfælde, men vi oplever også tit, at borgerne udskrives, uden vi får besked, lyder det fra afdelingslederen.

Misbrugere tæller meget

I Region Hovedstaden oplever de modsat, at der er forskel på, hvor nemt det er for de psykiatriske afdelinger at få et møde med kommunen, inden en patient udskrives.

– Nogle kommuner har en enkelt person, som er dedikeret til opgaven. Andre har fordelt opgaven på mange. Hvis patienten kommer hjem,  uden at kommunen har nået at tænke, hvad man vil gøre i forhold til at bakke op om patienten, er patienten dårligere stillet, siger Sven Knudsen, økonomi- og planlægningschef i Region Hovedstadens Psykiatri.

De kommuner, som har flere genindlæggelser end forventet, ligger primært i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland, viser Kommunens analyse.

Sven Knudsen peger på, at det i Region Hovedstaden også kan hænge sammen med antallet af misbrugere.

– Vi har flere misbrugere end andre steder i landet. De kommer ind i akutmodtagelsen og bliver afruset igen og igen, hvilket øger antallet af genindlæggelser. Samtidig er det også forskelligt fra sygehus til sygehus, hvor afrusningen foregår. Hos os kommer de i høj grad i de psykiatriske akutmodtagelser, men nogle steder ligger opgaven hos de somatiske afdelinger, hvilket kan gøre sammenligningen svær, siger han.

Misbrugere er også en del af forklaringen på, at Egedal Kommune har flere genindlæggelser end forventet, fortæller Søren Hvid Karsten.

– Vi har en gruppe borgere, som bliver genindlagt mange gange i løbet af et år. Det er borgere, som drikker eller tager stoffer. De bliver indlagt til afrusning igen og igen, siger han.

Kapacitet er afgørende

Tilgængeligheden kan også være en medvirkende forklaring på, at 12 kommuner i Hovedstaden har flere genindlæggelser end forventet, påpeger Sven Knudsen fra Region Hovedstaden.

– Vi har fem akutmodtagelser indenfor et lille geografisk område, så de er mere tilgængelige end andre steder, hvor man måske skal køre 100 kilometer. Derudover har vi flere sengepladser per indbygger end andre regioner, så der er bedre mulighed for at blive indlagt, siger han.

Udbudsfaktoren er også en af de hovedforklaringer, som Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, fremhæver.

– Vi ved, at når udbuddet er højere, så bliver det også brugt. De store byer har større kapacitet, så folk bliver i høj grad genindlagt, fordi der er kapacitet. I Nordjylland er kapaciteten lille, og så bliver man nødt til at rationere den, og man skal argumentere hårdere for at blive indlagt, forklarer han.

Derudover er kommunernes indsats også af stor betydning for omfanget af genindlæggelser.

– Der er helt sikkert forskel på, hvor meget kommunerne gør, for at deres patienter ikke bliver genindlagt. Det er en betydelig del af forklaringen, siger han.

Samarbejde er afgørende

I kontrast til de 33 kommuner, som har flere genindlæggelser end forventet, står 60 andre kommuner, hvor antallet af genindlæggelser er færre, end man statistisk set kunne forvente ud fra patientsammensætningen.

Den kommune, som har relativt færrest genindlæggelser i forhold til forventet, er Bornholm. Her bliver 56 procent færre genindlagt, end man kunne forvente. Med i top-10 over kommuner med færre genindlæggelser end forventet er også Varde Kommune, som har 47 procent færre genindlæggelser end forventet.

I modsætning til Egedal Kommune, hvor samarbejdet med psykiatriafdelingen i regionen ikke altid fungerer optimalt, fremhæver Varde Kommune netop det gode samarbejde med deres psykiatriafdeling som en forklaring på deres lave genindlæggelsestal.

– Psykiatrien kontakter os, når en patient skal udskrives, og så tager vi altid derhen og prøver at lave en handleplan. Det er kun et fåtal, hvor vi ikke kommer. Det er meget lettere at samarbejde med borgeren og afdelingen, når man er til stede fra start. Det giver os mulighed for at sætte de rette foranstaltninger i gang, siger Keld Nyland, socialrådgiver i Varde Kommune.

Botilbud spiller ind

I Thisted Kommune, som har 51 procent færre genindlæggelser, end patientsammensætningen lægger op til, betoner Ellen Kirk Jensen, chef for Handicap og Psykiatri, også det gode samarbejde med psykiatrisk afdeling som en af tre forklaringer på den lavere genindlæggelsesfrekvens.

– Derudover har vi en gruppe sagsbehandlere, som kun arbejder med psykisk syge borgere og dermed har stort kendskab til målgruppen. Det kan betyde, at de har den viden, der skal til, for at borgerne ikke bliver genindlagt, siger Ellen Kirk Jensen og nævner som det tredje, at kommunen også har en bred vifte af tilbud, som sagsbehandlerne kan benytte sig af.

Omfanget af botilbud kan også være en forklaring på, at nogle kommuner har færre genindlæggelser end andre. Hvis kommunen ikke kan henvise en borger til et botilbud, hvor det er nødvendigt, kan det være, at de i stedet ender med at blive genindlagt, lyder det fra Holstebro, som også er blandt de ti kommuner med færrest genindlæggelser ud fra patientsammensætningen.

– Hvis man for eksempel sammenligner os med Aarhus Kommune, har vi procentvis flere botilbudspladser. Et botilbud er en omfattende indsats, hvor borgeren har støtte døgnet rundt, siger Janne Jørgensen, centerleder i Socialpsykiatri i Holstebro Kommune.