Det vækker undren, at fire længe ventede rapporter, som Naturstyrelsen netop har offentliggjort, er dateret tilbage i januar og begyndelsen af februar. 

Rapporterne handler blandt andet om spildevand, markvanding og vandindvinding, og kommunerne var blevet lovet, at rapporterne blev offentliggjort i januar, så kommunerne kunne inddrage dem i deres høringssvar til vandplanerne. Høringen udløb 6. april, men der havde kommunerne endnu ikke set rapporterne.

”Det ser ud som om, at rapporterne har været færdige længe, men ikke er blevet offentliggjort. Det er vi ikke tilfredse med,” siger formand Torben Nøhr, der mener, at rapporterne kunne have givet kommunerne et bedre grundlag for at vurdere forslaget til vandplanerne. 

Det er Enhedslistens miljøordfører Per Clausen enig i.

”Det virker mystisk og ubegribeligt, at ministeriet har haft brug for at fedte så længe med rapporterne, inden de kunne offentliggøres. Det må vi have en forklaring på,” siger Per Clausen. 

Nødvendigt kvalitetstjek

I Naturstyrelsen erkender kontorchef Jørgen Bjelskou, at arbejdsgrupperne afleverede deres rapporter tilbage i januar og begyndelsen af februar. Men han afviser, at styrelsen har syltet rapporterne. 

”Jeg kan naturligvis afvise, at Naturstyrelsen har tilbageholdt informationer. Der er tale om arbejdsgrupper, som KL og kommunerne har været aktive deltagere i,” siger han og fortsætter: 

”Efter arbejdsgruppernes har afleveret deres arbejspapirer, har vi i Naturstyrelsen haft lejlighed til at vurdere, om grupperne har løst deres opgaver, som beskrevet i kommissorierne. Vi har i denne forbindelse også ønsket at lave en faglig kvalitetssikring og trykprøvning af arbejdspapirerne, inden vi kunne stå inde for at viderebringe arbejdsgruppernes papirer.”