Fire kommuner har sat kommuneskatten op i år, og i alle fire kommuner hæver byrådene også deres egne vederlag. Det står klart, efter at økonomiudvalget i Odense onsdag indstillede til byrådet, at den mulige vederlagsramme skal udnyttes fuldt ud. Rebild, Fanø og Læsø har allerede truffet beslutningen endeligt.

Det betyder, at de fire kommuner lader vederlagene til blandt andre udvalgsformænd vokse med 31,4 procent samtidig med, at de for at få økonomien til at hænge sammen har øget skatteprocenten med mellem 0,4 og 0,7 procentpoint – Fanø endda uden at få lov. En femte kommune, Holbæk, fik Indenrigsministeriets tilladelse til at sætte skatten op, men afstod, da det kom til stykket, og besluttede yderligere at neutralisere en ellers automatisk stigning i blandt andet udvalgsformandsvederlagene, så de fastfryses på de nuværende beløb.

Hvis byrådet i Odense følger indstillingen, så vederlagsrammen fortsat udnyttes fuldt ud, kan det løbe op i en potentiel merudgift på 1,6 million om året, og det vækker ikke ligefrem begejstring hos Brian Skov Nielsen (EL), der er ældre- og handicaprådmand:

- De penge, som vi har i kommunekassen, er skatteydernes surt tjente skattekroner, og de skal bruges på velfærd og flere varme hænder i hjemmeplejen, pædagoger til børnene og lærere til folkeskolen. Ikke til at politikere kan holde lønfest på borgernes regning, siger han.

I Rebild Kommune peger 2. viceborgmester Gert Fischer (V) på, at det ikke er vederlagsstigningen, men udelukkende de højere skatter, som er problemet. Det er kun udvalgsformændene og 1. viceborgmesteren, der får gavn af stigningen, men han stemte alligevel for, da han mener, at det er rimeligt at hæve beløbet, der har været på samme niveau siden 1994.

- Vi i Venstre vil i hvert fald ikke tages til indtægt for, at skatten er steget i Rebild Kommune. Det har vi argumenteret voldsomt for, at den ikke skulle, og vi har også dokumenteret, at det slet ikke var nødvendigt at trække de 17-18 millioner ud af borgerne, så vi har rigtig god samvittighed, siger Gert Fischer.

Takker nej til stigning

I alt har 16 kommuner indtil nu besluttet at nulstille den stigning, som ellers ville være en automatisk følge af den vederlagsstigning til borgmestre, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i forlængelse af Vederlagskommissionens rapport i begyndelsen af 2016. Borgmestre, rådmænd og regionsrådsformænd har fra nytår med ét slag indhentet 23 års efterslæb for deres vederlag, som ikke er blevet reguleret siden 1994, og da andre vederlag beregnes som en procentdel af borgmesterlønnen, vil beløbene følge med op, hvis ikke byrådene aktivt gør noget for at forhindre det.

Det har foreløbig 16 byråd gjort ved at nedsætte procenterne, så beløbene forbliver uændret eller næsten uændret.

Det gælder blandt andet Randers, hvor et stort set enigt byråd afstod fra at lade vederlaget stige, da de lagde vægt på, at der ikke kom flere penge fra staten, samt at der kun er ét år tilbage af denne byrådsperiode.

- Hvis vi havde stemt en bevillingssag igennem, hvor vi putter flere penge over på den konto, der hedder Politik, vederlag og så videre, ville vi i princippet have taget penge op af kassen, siger Torben Hansen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet

I nogle kommuner har man været så sent ude, at beløbene nåede at blive hævet automatisk for januar, men fra februar fjernes stigningen igen. To byråd, Thisted og Morsø, lader kun de afledte stigninger slå delvis igennem.

I mindst 68 kommuner og alle fem regioner får stigningen i borgmestervederlaget lov at slå fuldt ud igennem på de afledte vederlag – foruden til udvalgsformændene også til viceborgmestre og de fleste steder også til menige udvalgsmedlemmer. I nogle kommuner er vederlagene dog et fast beløb og ikke en procentdel af borgmestervederlaget og stiger derfor ikke. I enkelte kommuner har man benyttet lejligheden til at ændre en smule i fordelingen af vederlagene mellem posterne, men stadig så den samlede ramme vokser med samme procent som borgmestervederlaget.

Det var ikke meningen

Når stigning eller ej overhovedet er blevet et emne, skyldes det, at der ikke blev taget stilling til de afledte effekter, da det blev aftalt at hæve borgmestervederlagene.

De menige byrådsmedlemmers vederlag indhentede et efterslæb ved en regulering i 2014, og meningen var sidste år kun, at det samme skulle overgå borgmestrene – ikke at de menige byrådsmedlemmer skulle score endnu en stigning. Men så skulle folketingsflertallet i sin aftale have nedsat procentsatserne af borgmesterlønnen tilsvarende, og da det ikke skete, blev det i modsætning til for borgmestervederlagets vedkommende op til de enkelte byråd, om de afledte effekter skal slå igennem eller ej.

Under normale omstændigheder skal ændringer i udvalgsvederlag besluttes for et år ad gangen og inden årets begyndelse. Den ekstraordinære regulering af borgmestervederlagene var oprindelig aftalt til først at træde i kraft fra næste nytår, men blev med kort varsel fremrykket et år, og derfor har Indenrigsministeriet givet dispensation, så byrådene denne gang også har januar til at beslutte sig i. Det har en stor del af dem benyttet sig af, og der er stadig 12 kommuner tilbage, som først beslutter sig senere i denne måned.