Kommunen.dk
MENU

Finanslov understreger S-projekt

Regeringens finanslovsforslag er et vigtigt ideologisk dokument. Økonomisk er ændringerne marginale.

Finanslov understreger S-projekt

Regeringens finanslovsforslag er et vigtigt ideologisk dokument. Økonomisk er ændringerne marginale.

Regeringens forslag til næste års finanslov skriver sig direkte ind i Socialdemokraternes arbejde med at skabe en ny samlende politisk fortælling. Der er ingen særlige nybrud i den økonomiske politik, og reelt er kun to procent af statens samlede budget til forhandling.

Alligevel fungerer udspillet med regeringens ’vinkling’ som en væsentlig politisk manifestation.

”Forslaget er et klart strategisk signal om, hvor den ude i fremtiden vil lægge sin indsats med stort fokus på forskning og uddannelse. Derfor er det et ganske vigtigt papir set som politisk udmelding,” siger Ove Kaj Pedersen, professor ved CBS.

De marginale justeringer af statsbudgettet viser nogle klare ideologiske ambitioner, som ifølge Ove Kaj Pedersen trækker en rød tråd til regeringsgrundlaget. Fokusset på uddannelse kunne lige så vel være en borgerlig mærkesag. Men med det strategiske sats på uddannelse af ufaglærte og faglærte har man sikret en socialdemokratisk toning.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i politisk historie ved Aarhus Universitet, handler finanslovsforhandlinger traditionelt mere om signaler og ideologi end økonomisk omprioritering.

Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) understreger, at finansloven i høj grad handler om at angive en retning for samfundets udvikling. Samtidig kan det være løftestang for andre politiske mærkesager.

”Forhandlingen om finansloven har så mange elementer, at det giver partierne mulighed for at bytte æbler, pærer og bananer på en måde, der giver alle mulighed for at indkassere små eller mellemstore gevinster,” siger Mogens Lykketoft.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR