Det er kun lidt over en måned siden, at EU's stats- og regeringschefer gav det grønne lys for en ny, storslået Østersøstrategi. De otte EU-lande omkring Østersøen skal arbejde sammen om at skabe et område i økonomisk vækst, med et holdbart miljø, mere sikkerhed og som er mere attraktivt for udefrakommende.

15 indsatsområder og 80 flagskibsprojekter er sat i søen inden for alt fra turisme til transport.
Men allerede nu advarer kommuner og regioner i de otte lande omkring Østersøen om, at strategien vil støde på alvorlige vanskeligheder, hvis der ikke tilføres nye penge.

Det blev klart ved et møde i Bruxelles blandt landenes regionale og kommunale aktører. ”Det er den største barriere for, at det her bliver en succes,” understreger Anna Margrethe Kaalund, der er medlem
af byrådet i Viborg og har været de lokale og regionale myndigheders danske ordførende på strategien.

Det er meningen, at midlerne primært skal findes i EU's eksisterende strukturfonde, som i indeværende budgetperiode allerede fordeler i omegnen af 50 milliarder kroner til regionen hvert år. ”Men dem, der  allerede har fingrene nede i den kasse, er jo ikke særlig villige til at slippe dem igen,” siger Anna Margrethe Kaalund, der understreger, at kommunerne sidder i en ”stram økonomisk situation” og derfor ikke kan være dem, der samler regningen op.

Fra EU-Kommissionens side lægger man op til, at pengene skal komme fra ”et udvalg af finansielle kilder”, der ud over EU-fondene skal bestå af lån fra steder som Den Europæiske Investeringsbank, private midler og egenfinansiering. Men flere lande i regionen er så hårdt ramt af finanskrisen, at der ikke er råd til det, specielt et land som Letland, der har bevæget sig helt ude på kanten af statsbankerotten.

”Det er ikke det rette tidspunkt at tale om nye, storslåede initiativer,” understreger Maris Pukis, der er seniorrådgiver i den lettiske myndighed for regioner og kommuner.