– Jeg mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at det forholder sig sådan. Det betyder blandt andet, at deres konkurrenter her i landet – og også internationalt – er op mod unfair konkurrence, så de ikke konkurrerer på lige vilkår, mener Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune.

Diskussionen om fravalg af leverandører har ulmet i kommunerne gennem den seneste tid.

27 kommuner og 2 regioner har siden 2014 haft emnet på dagsordenen, og mange har undersøgt muligheden for at fravælge leverandører, der benytter sig af skattetænkning, viste en undersøgelse foretaget af Kommunen i vinter.

Albertslund Kommune bliver udnævnt som en af de kommuner, der forsøger sig med flest håndtag, når det kommer til at forhindre, at der bliver handlet med leverandører, der har ejerskab i skattelylande.

Det sker eksempelvis ved at lade leverandøren underskrive sig, at virksomheden ikke er dømt for skattesvindel.

”Vi ved godt, hvad vi må”

Gribskov Kommune er den kommune, der udliciterer flest tjenester, og med disse erfaringer har borgmester Kim Valentin (V) helt styr på, hvordan lovgivningen om-kring udbud er skruet sammen.

– Vi ved godt, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Vi må ikke udelukke en virksomhed, der er registeret i Luxembourg, og som har sit moderselskab på en kanalø [eksempelvis Jersey, red.], fortæller Kim Valentin og fortsætter:

– Men hvis jeg havde mulighed for at fravælge skattelyleverandører, så ville jeg da gøre det. Hvis jeg fik lov til det af Folketinget til at lave det kriterium i udbuddet, så ville jeg da gøre det. Fordi jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at man kan undslå sig skattebetaling ved at lave en selskabskonstruktion, hvor udbytteskatten ender på en kanalø, siger Kim Valentin, der samtidig pointerer, at udliciteringen generelt er til stor økonomisk gavn for kommunen.

Hos Københavns Kommune mener Socialistisk Folkeparti, at det er et problem, når virksomhederne placerer ejerskabet i skattelylande.

– Jeg synes, det er hyklerisk, hvis vi betaler vores skat, og vi efterfølgende har en kommune, der skal forvalte skatteborgernes penge, hvis vi så går ud og handler med selskaber, som mere eller mindre bevidst faktisk snyder os, mener Ninna Thomsen (SF), der er borgmester ved Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Men det er jo fuldt ud lovligt at placere sit ejerskab i skattelylande, så hvis du virkelig mener, at det er hyklerisk, så er der jo noget lovgivning, der bør laves om. Hvorfor stiller du dig så ikke frem og beder dine partifæller i Folketinget om at tage sagen op i Danmark og på EU-niveau?

– Kommunerne er store spillere på markedet, og der er det vigtigt, at vi bruger købermagten til at stille de rigtige krav, siger Ninna Thomsen.

Men hvorfor ser man ikke et større opråb fra dig som kommunalpolitiker rettet mod Folketinget, hvis det virkelig er et problem?

– Kommunalt har jeg stillet en lang række ændringsforslag med mit parti, både i forhold til skattesnyd, sociale klausuler og overholdelse af menneskerettigheder. Så her har jeg ikke kun talt, men også handlet. Og jeg har selvfølgelig også dialog med vores politikere på Christiansborg, fortæller hun.

To konkrete løsninger

Ifølge Albertslunds borgmester, Steen Christensen (S), er der to forskellige løsninger på problematikken. En langsigtet og en mere kortsigtet løsning.

– Det ene er, at vi kan ændre lovgivningen både her i landet og formentlig også internationalt, fordi det er et internationalt problem. Det handler om transparens og gennemsigtighed i forhold til selskabskonstruktionerne, siger han og forsætter:

– Vi arbejder på at få lavet en certificeringsordning sammen med Dansk Standard, der også står bag en række miljømærkninger. Hvis man melder sig ind som leverandør, så lever man op til nogle krav, og man har en formuleret skattepolitik, man har åbne regnskaber, og man har også regnskaber, så man kan følge skattebetalingen på tværs af landene.

Ved at vægte leverandører med certifikatet med en højere score i udbudsrunderne laver kommunerne et tilvalg, som er lovligt jf. udbudsreglerne, frem for at udelukke leverandører med ejerskabet placeret i bestemte lande, som ville være ulovligt fravalg.