Far og folkevalgt borgmester x 3
Far og folkevalgt borgmester x 3
Hvis nogen for et halvt århundrede siden havde forudsagt, at Fjellerup-mejeristens søn, Jan, ville komme i Folketinget, var vedkommende nok blevet mødt med en jysk og sindig hovedrysten.
ingen ville formentlig dengang have kunnet forestille sig den glade dreng Jan Petersen som folketingsmedlem gennem 17 år, hvor han blandt meget andet var med til at køre Danmarks første kvindelige statsminister i stilling.
Men sådan blev det. Og på torsdag, 25. januar fylder han 60.
Det gik bare slag i slag med den politiske karriere, da unge Jan Petersen havde udstået sin læretid i Brugsen i Grenaa. Fra 1982 til 1986 var han forbundsformand i DSU, så blev han faglig sekretær i HK, medlem af styrelsen for Dansk Ungdoms Fællesråd og derpå medlem af Socialdemokratiets forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
I 1988 blev han partiets kandidat i Grenaa-kredsen, og I 2007 overraskede han alle ved at sige farvel til Folketinget for at få mere tid til familien hjemme i Sangstrup.
Sammen med partifællen Lotte Henriksen har Jan Petersen tre drenge, der ligesom far er vokset op på Djursland, hvor han netop har vundet kommunalvalget og borgmesterposten i Norddjurs Kommune for tredje gang i streg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.