Det er fyringssæson i det offentlige, og de kommunale topchefer står for skud. Flere fagforeninger anklager nu kommunerne for unfair game, når cheferne fyres.

”Det er vores klare indtryk, at kommunerne giver den en tand ekstra, når en kommunalchef skal fyres. Så kan de kalde det ’grov misligholdelse’, hvilket betyder, at man ikke behøver at betale kompensation. Det kan betyde en forskel på fem eller 24 måneders løn,” fortæller Pia Lund Jeppesen, der er faglig sekretær i HK/Kommunal.

Per Hansen, der er formand for de offentlige chefer i DJØF, går skridtet videre.

”Det er uredeligt, det som nogle kommuner foretager sig. De presser virkelig citronen. Det er forståeligt, hvis man ønsker at udskifte en topleder i forbindelse med et politisk magtskifte, som det ofte ses. Men det er bestemt ikke i orden, når vi ser, at man begynder at konstruere og opdigte anklager om misligholdelse og tjenesteforsømmelser i stedet for at betale sig fra det,” siger Per Hansen.

Syndebukke-behov
Både DJØF og HK/Kommunal henviser til ledere, der har været ansat på en såkaldt åremålskontrakt, hvor ansættelsen er tidsbegrænset, imens lønningerne er højere.  Men ledere ansat i almindelige fuldtidsstillinger i det kommunale får samme behandling, ifølge Peter Grods Hansen fra Dansk Magisterforening.

“Den offentlige eksponering af, hvad der sker i kommunerne, er blevet meget større. Specielt hvis der sker fejl. Derfor har den politiske ledelse nogle gange behov for at vise handlekraft, gøre kort proces og finde en syndebuk”
Per Hansen, DJØF 

”Det er svært at dokumentere fuldstændigt nagelfast, men det er vores opfattelse, at ’samarbejdsvanskeligheder’ og ’omstruktureringer’ bliver brugt meget ofte, selvom det ikke er de egentlige begrundelser. På den måde fremstår en fyring ikke som ubegrundet, og så er chancen for en faglig sag i retten mindre,” siger Peter Grods Hansen.

Fagforeningerne har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor kommunale chefer får en hårdere medfart i dag end tidligere. Pia Lund Jeppesen fra HK/Kommunal peger på, at de stramme budgetter gør spareincitamenterne væsentligt større.

Hun fremhæver sammen med Per Hansen fra DJØF også samfundets stigende behov for syndebukke.

”Den offentlige eksponering af, hvad der sker i kommunerne, er blevet meget større. Specielt hvis der sker fejl. Derfor har den politiske ledelse nogle gange behov for at vise handlekraft, gøre kort proces og finde en syndebuk,” siger Per Hansen.

Etik til forhandling
Ifølge fagforeningerne har det betydet flere sager, hvor kommunale chefer er blevet hængt ud i medierne og i nogle tilfælde har hørt om deres fyring gennem medierne. Det vil de have stoppet, og derfor har DJØF og HK/Kommunal udarbejdet nogle forslag til etiske retningslinjer, de tager med til de kommende overenskomstforhandlinger med KL.

”Der er ingen grund til at svine den pågældende til i offentligheden og dermed ødelægge den pågældendes omdømme og fremtidige muligheder. Jeg tror også, det er noget, som falder tilbage på kommunernes omdømme. Derfor bør KL også være opmærksom på det. Det kan i fremtiden blive problematisk at rekruttere kvalificerede topchefer, hvis de risikerer en offentlig tilsvining,” siger Per Hansen.

Kontorchef i KL’s juridiske kontor, Karsten Thystrup, kan på ingen måde genkende anklagerne fra fagforeningerne:

”Fagforeningerne skyder med spredehagl i deres beskyldninger. Kommunale chefer kan være ansat på flere forskellige måder, som nødvendigvis påvirker sagsforløbet. Men uanset hvordan de er ansat, så bliver de behandlet fuldstændigt efter de aftaler, som er indgået mellem parterne,” siger Karsten Thystrup.