Kommunen.dk
MENU

Færre skove med fri adgang

En lang række kommuner forsøger at sælge skov arealer og plantager fra til private.

Færre skove med fri adgang

En lang række kommuner forsøger at sælge skov arealer og plantager fra til private.

Holder man af at gå tur uden for stisystemerne eller gå aftenture efter solnedgang, så skal man huske at se godt efter, om skoven stadig er på kommunale hænder. Det er nemlig i grove træk den betydning, det har for borgerne, at kommunerne i stigende grad sælger skov og plantageområder fra til private.

I øjeblikket har blandt andre Aalborg, Bornholm, Vejle og Ringkøbing-Skjern Kommuner skov eller plantage til salg. I Vesthimmerland stod man for at skulle sælge Uhrehøje Plantage, men det ser nu ud til, at massive protester fra borgere og lokale foreninger har fået bremset det frasalg.

Mister kontrollen

I Danmarks Naturfredningsforening er man bekymret over, at kommunerne sælger ud af deres naturområder.

”Det er problematisk, fordi kommunerne mister kontrollen med, hvordan de drives, og fordi borgernes adgang bliver begrænset. Allerede nu har mange skoler problemer med at få mulighed for at komme ud i skoven,” siger Nora Skjernaa Hansen, der er naturmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Bornholm Regionskommune har i år to plantager til salg, men også næste år kommer der natur på kommunens salgsliste. Jacob Kjøller (K) er 1. viceborgmester på Bornholm, og han fortæller, at salget af natur skal være med til at finansiere kommunens driftsunderskud. Noget som han og resten af Konservative ikke støttede.

”Vores holdning til det var, at du kan gøre det en gang eller to, men man kan ikke blive ved med at dække et underskud ved at sælge fra af sine aktiver. Og skoven er jo faktisk det bornholmske arvesølv, fordi kommunen har en lang historisk tradition for, at borgerne har haft ganske favorable aftaler omkring at bruge naturen,” forklarer Jacob Kjøller.

Når naturen kommer i udbud, gør kommunen derfor meget ud af at lave klausuler med de private om, at den lette adgang til naturen skal bevares. Også selv om det betyder lavere salgspriser.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR